Nyhed

Lokalafdeling vælger ny formand: Farvel til Svend og goddag til Brian

Der var både klapsalver, smil og lidt blanke øjne, da Fødevareforbundet NNF Nordjylland lørdag skiftede ud på topposten

Der blev grint, klappet og snøftet lidt i krogene, da et stort og flot antal medlemmer i Fødevareforbundet NNF Nordjylland var samlet til generalforsamling lørdag den 24. april. Men der var også vigtige beslutninger på programmet.

Efter 40 år i fødevarearbejdernes tjeneste har Svend Erik Andersen valgt at give stafetten videre og gå på velfortjent pension. Hans sidste beretning som afdelingsformand blev taget imod med stående bifald og tydelig respekt fra salen.

Svend Erik Andersen aflagde sin sidste beretning som afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Nordjylland
Svend Erik Andersen aflagde sin sidste beretning som afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Brian valgt uden modkandidater

Fristen for at melde sit kandidatur til den ledige formandspost udløb den 17. april. Da fristen var nået, var det kun Brian Overgaard – tillidsrepræsentant på Himmerlandskød i Farsø – der havde meldt sig.

Han blev derfor valgt uden modkandidater, men ikke uden opbakning. Tværtimod blev han mødt af et langt og stående bifald fra salen.

Brian Overgaard takkede for valget som ny afdelingsformand
Brian Overgaard takkede for valget som ny afdelingsformand

Udskiftning i bestyrelsen

Der var ikke kun nyt på formandsposten. Siden sidste generalforsamling den 26. april 2025 har både Kim Mosskov Andersen, Arla, og Michael Højbjerg, Mejerigaarden, sagt farvel til bestyrelsen. Samtidig rykkede Brian Overgaard fra en plads som menigt medlem til formand

Det betød, at der skulle vælges tre nye bestyrelsesmedlemmer. Valget faldt på:

  • Matias Skaarup, Arla Hobro
  • Michael Pehrson, Delika
  • Signar Langgaard, Himmerlandskød Farsø

Der var samtidig genvalg til:

  • Frank Bang Svendsen, Himmerlandskød Aalestrup
  • Jan Trolle, Danish Crown Beef
  • Majbritt Larsen, Bæchs Conditori
  • Lone Villadsen, Aurion
Der var stående bifald til både den afgående og nyvalgte afdelingsformand
Der var stående bifald til både den afgående og nyvalgte afdelingsformand

Flere valg

Generalforsamlingen bød også på andre valg. En ny bilagskontrollant skulle findes, da Anita Gustafson har valgt at stoppe for at nyde efterlønstilværelsen fuldt ud. Ny bilagskontrollant er Pia Jørgensen, Danish Crown Foods, Aalborg.

Til december afholdes der delegeretmøde i Fødevareforbundet NNF’s fusionerede a-kasse, FAK. Her skulle generalforsamlingen vælge tre delegerede, og valget faldt på:

  • Kim Mosskov Andersen, forbundsnæstformand
  • Brian Overgaard, afdelingsformand
  • Lars Stenstrup, Tican

Derudover blev Kim Blicher, afdelingsnæstformand, Lars Lund, Arla Bislev, Jan Trolle, DC-Beef Aalborg og Karina Høgh, DC-Foods Svenstrup valgt som suppleanter til delegeretmødet.