3F og DI har torsdag morgen indgået et toårigt forlig om en overenskomst, der gælder for de ca. 48.000 ansatte på transportområdet.
Forliget indebærer blandt andet, at timelønnen stiger med 11,75 kroner over perioden, at indbetalingen til særlige opsparing hæves fra 7 til 9 procent af lønnen fra 1. marts 2024, og at arbejdsgiverne fra den 1. juni 2023 indbetaler 10 procent af lønnen til pension mod 8 procent i dag.
Derudover hæves lønnen til lærlinge med 4,5 procent fra 1.marts 2023 og med 3,5 procent 1. marts 2024.
Stort tillykke til 3F Transport og DI med det flotte forlig.
Forliget glæder næstformand i Fødevareforbundet Jim Jensen, der står i spidsen for forbundets forhandlinger:
– Stort tillykke til 3F Transport og DI med det flotte forlig. Det er altid positivt, når parterne når til enighed om en overenskomst, siger Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF.
Sover med skoene på
Transportforliget kommer godt to uger efter, at det lykkedes CO-Industri og DI at indgå en aftale om en toårig overenskomst for industrien.
Vi er klar til at udtømme alle muligheder og bestræber os på at få lavet nogle gode aftaler til gavn for vores medlemmer.
Med de to forlig på plads er vejen banet for, at Fødevareforbundet NNF’s overenskomstforhandlinger med DI for alvor kan komme i gang, og det glæder Jim Jensen sig til:
– Vi har aftaler i kalenderen, og vores forhandlingsudvalg sover med skoene på. Vi er klar til at udtømme alle muligheder og bestræber os på at få lavet nogle gode aftaler til gavn for vores medlemmer, siger han.
Se, hvilke tillidsrepræsentanter, der sidder i Fødevareforbundet NNF's forhandlingsudvalg her