Wehlast 1. maj: Vi vil bekæmpe alle, der vil forringe tidlig pension

Hvor er det godt at se jer!
De sidste to år har jeg holdt 1. maj tale foran en kameramand og en lydmand.
De var søde og rare, og jeg tror mit budskab gik fint igennem, men intet kan måle sig med at stå her og tale direkte til jer.

Vi kan sagtens gå rundt og sige til hinanden, at alting gik rigtig fint i de to år, hvor coronaen hærgede. Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at 1. maj fejres bedst med røde faner, der blafrer i vinden, i skyggen af lysegrønne bøgegrene og i selskab med en kold fadøl og gode kammerater.

For mig er den 1. maj en helt særlig dag.
I dag fejrer vi vores fællesskab og solidaritet.
Vi fejrer, at vi kan stå sammen for at nå et fælles mål. Og vi fejrer, at vi står skulder ved skulder i kampen for at sikre lønmodtagerne det bedst mulige liv.

Tidlig pension er en sejr

I Fødevareforbundet NNF har vi årevis kæmpet for, at en værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet igen er en rettighed, der er de fleste forundt.

De første mange år kæmpede vi for en bevarelse af efterlønnen.
Vores medlemmer var blandt dem, der brugte ordningen mest. Ikke til at tage på golfferie eller vandre i bjerge. Men fordi, at det var deres eneste mulighed for at få en værdig afsked med arbejdsmarkedet.

Desværre var politikerne tonedøve – eller de lyttede i hvert fald ikke til de ganske almindelige lønmodtagere, der forsøgte at gøre opmærksom på, hvad mere end 45 år med hårdt fysisk arbejde gør ved en krop. Først da et flertal i Folketinget vedtog loven om ”Ret til tidlig pension” i oktober 2020, kunne de danskere med de længste og hårdeste arbejdsliv ånde lettet op.

Nu har de ret til at forlade deres arbejdsliv med en nogenlunde funktionsdygtig krop - og uden at skulle stå med hatten i hånden og håbe på en samvittighedsfuld sagsbehandler med hjertet på rette sted.

Pensionssystemet er en politisk kampplads

Loven om Ret til tidlig pension er ikke perfekt. Langtfra! Men den er trods alt det første lille skridt i retning af et pensionssystem, der bygger på retfærdighed.  Loven anerkender, at når der er forskel på hvornår og hvordan forskellige lønmodtageres arbejdsliv starter; ja, så er det også kun retfærdigt, at der er forskel på, hvornår og hvordan det slutter.

Jeg havde håbet på, at vores kamp herfra skulle handle om, hvordan vi kan udbygge og forbedre loven.
Jeg havde håbet, at vi skulle stå sammen og kræve, at endnu færre lønmodtagere skulle stå med en ødelagt ryg eller nedslidt hofte og bede om mulighed for at forlade arbejdsmarkedet.
Jeg havde troet, at vi skulle tage det næste skridt i retning af et fair og fleksibelt pensionssystem.

Men jeg tog fejl.
For det danske pensionssystem er en politisk kampplads. Det er her, at politiske ideologier og holdninger tørner sammen. Kan partierne ikke blive uenige om andet; ja, så vil de altid være uenige om, hvornår og hvordan afskeden med arbejdslivet skal ske.

Andre folks penge

Derfor oplever vi nu, at de borgerlige partier bruger Tidlig Pension som skydeskive.
De råber op om mangel på arbejdskraft, og de kræver det umulige, af dem der i forvejen har givet alt.
Som om en økonomisk gulerod fjerner slidgigten i skulderen eller udskyder behovet for et nyt knæ?! De står og siger, at lønmodtagere på tidlig Pension trækker sig tilbage for andre folks penge. Ja, det sagde formanden for De Konservative Søren Pape fandme om de lønmodtagere, der har søgt om ret til tidlig pension.

Hvor herre bevares! Han taler om blandt andet om fødevarearbejdere, der har været en del af arbejdsstyrken i over 42 år, og som troligt har betalt deres andel til den fælles kasse.

Tænk, hvis vi klandrede de unge konservative for at uddanne sig for andre folks penge. Det er helt absurd!

Tidlig pension er en minimumsrettighed

På den anden side af den politiske kampplads står vi.

Os der ved, at hårdt fysisk arbejde stadig er en del af mange lønmodtageres arbejdsliv.
Os der ved, at det er langt fra alle, der har fået udleveret en ergonomisk korrekt kontorstol og et elektrisk hævesænkebord.
Os der ved, at der er lønmodtagere, der står op, på hårde beton gulve, time efter time. Dag efter dag. År efter år.
Os der ved, at ikke alle arbejder på kontor med sundhedsfremmende lysindfald og behagelig temperaturstyring.
Os der ved, at ikke alle har siddet på skolebænken i 18 år og først startet deres arbejdsliv som 25 årig.

Og vi ved, at når arbejdsliv kan tage sig så forskelligt ud, så skal pensionen også være indrettet forskelligt. Det burde stå lysende klart for enhver, at ingen slagteriarbejder, bager eller SOSU-assistent kan holde til et arbejdsliv, der starter inden de fylder 18 og fortsætter til de runder 72. Derfor er Tidlig Pension ikke et luksus-tilbud til sarte lønmodtagere. Det er en minimumrettighed for dem, der knokler for Danmark.

I Fødevareforbundet NNF agter vi at stå vagt om Tidlig Pension. Jeg vil faktisk sige det endnu tydeligere: I Fødevareforbundet NNF vil vi bekæmpe alle, der vil forringe eller afskaffe ordningen. Som oftest arbejder vi roligt og diplomatisk: MEN - hvis nogen piller ved Ret til Tidlig Pension, så vil de blive mødt af en kamporganisation.

Vi har både modet og viljen til at kæmpe for vores medlemmers ret til en værdig tilbagetrækning. Og vi er ikke bange for at bruge de våben, vi har, i vores kamp.

Der skal være råd til tidlig pension

Inden loven blev vedtaget, hævdede de borgerlige partier, at der ikke var råd til tidlig pension, fordi regningen for coronaen skulle betales. Dengang slog jeg fast, at der ikke var én eneste slagteriarbejder, der var blevet mindre nedslidt som følge af coronakrisen. Derfor gav det ingen mening at bruge corona-situationen som en politisk-undskyldning for ikke at prioritere at give nedslidte ret til en værdig tilbagetrækning.

Nu skyder de borgerlige skylden på manglen på arbejdskraft.
På krigen i Ukraine.
På den grønne omstilling.

Sandheden er, at de borgerlige vil gøre, hvad der står i deres magt for at fratage lønmodtagerne med de længste og hårdeste arbejdsliv retten til en værdig tilbagetrækning. De vil med djævlens vold og magt presse de sidste dråber livskvalitet ud af vores medlemmer, så de kan finansiere skattelettelser til de rigeste. De vil med et let træk på skulderen finde det yderst fornuftigt, at dem med de længste uddannelser og korteste arbejdsliv får den nemmeste adgang til pension.

At give de borgerlige magten, er det samme som at fratage dem med de hårdeste og længste arbejdsliv ret til en værdig tilbagetrækning. Men hvis de tror, at vi stiltiende vil acceptere en forringelse i vores medlemmers arbejdsliv, så tager de fejl. Hvis de tror, at vi vil finde os i, at de fjerner retten til tidlig pension og giver skattelettelser til de rigeste, så tager de fejl.

I dag er en kampdag – og vi er en kamporganisation.
Det må vi aldrig glemme – og de må de borgerlige heller ikke.

Rigtig god 1. maj.