Kontakt
- Han skylder dig 92.000 kroner.
Konditor Amy Alexander var komplet uforberedt på den besked, hun fik, da hun blev ringet op i sin frokostpause i konditoriet. 22-årige Amy var nyuddannet og for nylig startet i nyt job. Nu fik hun pludselig at vide, at hendes tidligere mester skyldte hende et stort beløb.
- Jeg var helt i chok. Det gav en underlig følelse at få at vide, at jeg skulle have haft det her i løn, siger hun og fortsætter:
- På den ene side var jeg glad, for jeg tænkte, at jeg så ville få nogle penge, og det er jo altid rart. Samtidig var jeg sur, for det var jo nogle penge, jeg skulle have haft. Så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke.
Arbejdsgiveren ville ikke betale
Manden, der overrakte Amy beskeden i telefonen, var Steen Munk Nielsen, der er konsulent i Fødevareforbundet NNF. Amy havde kontaktet forbundet, da hun var i tvivl om, om hun var gået glip af noget overarbejdsbetaling.
Jeg var helt i chok. Det gav en underlig følelse at få at vide, at jeg skulle have haft det her i løn.
Efter at have gennemgået alle Amys lønsedler fra hendes elevtid opdagede Steen Munk Nielsen, at Amy havde fået en forkert timesats, og at arbejdsgiveren i hele elevtiden havde undladt at betale hende den særlige opsparing, hun havde ret til ifølge overenskomsten. I alt løb det altså op i 92.000 kroner for lidt i løn.
Amy bad Steen Munk Nielsen om at kontakte hendes tidligere chef på hendes vegne.
- Det havde jeg ikke selv lyst til, for han kan være meget ubehagelig. Så Steen tager fat i ham og siger, at han skylder mig de her penge. Der er han så typen, der svarer, at det passer ikke, siger Amy og fortsætter:
- Så han kommer med alle mulige undskyldninger. Han skriver for eksempel i en mail, at jeg har været syg i min elevtid, hvilket jeg ikke har været. Det var næsten komisk at læse alt det, han kom med, men det var også ubehageligt, siger Amy.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Svært at gennemskue reglerne
Den tidligere arbejdsgiver var blandt andet sur over, at han skulle betale Amy manglende løn for hele hendes elevtid, selvom han først var blevet ejer af virksomheden to år inde i perioden. Efter et langt forløb, hvor Dansk Erhverv, som virksomheden er medlem af, måtte ind over, endte pengene på Amys konto – og der gjorde de gavn.
- Det har betydet rigtig meget. På det tidspunkt havde jeg lånt nogle penge af min far, så jeg kunne købe et lille rækkehus sammen med min kæreste. Nu kunne jeg betale pengene tilbage. Det er jeg rigtig glad for, siger Amy.
Hun tvivler på, at hun nogensinde havde opdaget, at hun havde penge til gode, hvis hun ikke havde kontaktet Fødevareforbundet NNF.
Jeg syntes også, at min elevløn var lav, men det er svært at gennemskue reglerne, når man er 17 år og elev.
- Nogle har spurgt, hvorfor jeg ikke selv vidste det, for det er jo mange penge. Jeg syntes også, at min elevløn var lav, men det er svært at gennemskue reglerne, når man er 17 år og elev. Jeg følte ikke, at jeg havde nogen at snakke om det med. Jeg turde heller ikke kontakte Fødevareforbundet NNF, mens jeg var der, for jeg var bange for at mesteren ville opdage det og blive sur og gøre min dagligdag værre, end den allerede var, siger Amy.
Det var derfor altafgørende, at hun fik kontakt til Fødevareforbundet NNF. Både fordi hun blev opmærksom på fejlen, og fordi hun i Steen Munk Nielsen havde en til at hjælpe med at følge sagen til dørs.
- Der gik lang tid, og på et tidspunkt var jeg bange for, at jeg slet ikke ville få pengene. Jeg er glad for, at jeg havde Steen til at sørge for, at jeg fik dem til sidst, siger Amy.
OFTE FEJL I LÆRLINGES LØNSEDLER
Det sker ofte, at faglig konsulent Steen Munk Nielsen finder fejl i lønudbetalingerne hos forbundets medlemmer. De fleste fejl omhandler lønnen til lærlinge i bager-, konditor- og slagterbutikker.
- Det kan være svært at overskue reglerne. Især hvis man er en mindre virksomhed. De større virksomheder har folk ansat til at tage sig af lønudbetalingen, men det har de mindre ikke. Derfor glemmer de for eksempel nogle gange lønstigninger, siger han.
Steen Munk Nielsen opfordrer lærlinge til særligt at være opmærksom på tre ting i lønudbetalingerne:
Den særlige opsparing
Arbejdsgiverne glemmer ofte, at både elever og færdiguddannede løbende skal have indbetalt penge til denne ordning (der i nogle overenskomster kaldes fritvalgskontoen).
Lønsatsen
Nogle gange er lønsatsen forkert fra starten, men ofte er fejlen, at arbejdsgiveren ikke får ændret satsen løbende. De fleste lærlinge skal have reguleret deres løn to gange om året: Når de starter et nyt år som elev, og når overenskomsten går ind i et nyt år.
Pension
Ofte glemmer arbejdsgiveren helt at indbetale til pensionen, og andre gange undlader de at gøre det fra starten, selvom eleven har krav på det.
- Hvis man tidligere har været ansat et sted, hvor man har fået indbetalt til en arbejdsmarkedspension, så skal den nye arbejdsgiver indbetale til pensionen fra ens første arbejdsdag, siger Steen Munk Nielsen.
Er det første gang, man er ansat et sted, hvor der skal indbetales til pension, er arbejdsgiveren derimod typisk først forpligtet til at gøre det tre måneder inde i ansættelsen.
Fødevareforbundet NNF opfordrer medlemmer til at kontakte forbundet, hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt de får det rigtige i løn.
