Min side
- Jeg tænkte, at det er en super tanke, men det kan ikke lade sig gøre.
Sådan reagerede tillidsrepræsentant Thomas L. W. Hansen, da en bornholmsk landmand første gang luftede ideen om en økonomisk hjælp fra øens svineproducenter til de lokale slagteriarbejdere.
- Jo mere vi snakkede, jo mere fandt jeg dog ud af, hvor seriøse de var, siger han.
Baggrunden for forslaget var, at Danish Crown i Rønne mangler grise. De lokale svineproducenter forsøger at komme virussen PRRS til livs og eksporterer derfor flere levende smågrise end normalt – grise der ikke ender som slagtegrise på Bornholm.
Jeg tænkte, at det er en super tanke, men det kan ikke lade sig gøre.
Prognoser har siden årsskiftet vist, at der ville komme en nedgang i tilgangen, og der er gjort tiltag for at komme situationen i møde. Men manglen på grise viste sig mere drastisk og kom hurtigere end antaget, og slagteriet så ind i store udfordringer over sommeren.
- Der er ingen tvivl om, at den nemmeste løsning for slagteriet ville være at afskedige medarbejdere, men det kommer ikke til at ske på min vagt. Ikke så længe der er andre løsninger, siger Thomas L. W. Hansen.
En alternativ løsning
Ledelsen og tillidsfolkene var i gang med at planlægge arbejdsfordeling. Det vil sige perioder, hvor produktionen skulle stå stille, mens slagteriarbejderne blev sendt hjem på dagpenge – med alt hvad et liv på dagpenge indebærer af nedsat indkomst, krav om aktiv jobsøgning, samtaler i a-kassen osv.
- Det var ikke en god løsning, men det var den løsning, der var, siger Thomas L. W. Hansen.
Det var midt i det planlægningsarbejde, at en særlig løsning blev bragt på bordet af en svineproducent. Ved fælles indsats blev en ordning skruet sammen, hvor svineproducenterne i alt dækker løntab for samlet op til 1,7 mio. kr., når slagteriet har lukkedage.
- Jeg er ret imponeret over det og er stolt af, at vi igen kan finde løsninger på Bornholm og bibeholde arbejdspladser og kolleger, siger Thomas L. W. Hansen og henviser til 2014, hvor medarbejderne på slagteriet og de lokale svineproducenter stod sammen om at redde slagteriet fra lukning.
Der var rørte kolleger og nogle som græd. Rigtig mange havde en klump i halsen.
Tårer og en klump i halsen
Thomas L. W. Hansen kunne meddele kollegerne nyheden tirsdag morgen, og selvom han havde forventet glade kolleger, var reaktionen stærkere end forventet.
- Der var rørte kolleger og nogle som græd. Rigtig mange havde en klump i halsen. Det kom bag på mig, siger han.
Han forklarer reaktionen med, at situationens alvor nok har fyldt mere hos kollegerne, end de har givet udtryk for, og at de ligesom ham selv er rørt over, at de lokale landmænd på den måde holder hånden under dem.
Landmændene ser medarbejderne på slagteriet som deres medarbejdere på linje med de medarbejdere, der er ude på gårdene,
Håndsrækningen fra svineproducenterne forklarer han til dels med, at det er en god historie for landmændene, der får noget goodwill. Det handler dog uden tvivl også om en særlig samhørighed mellem øens svineproducenter og slagteriarbejderne, siger Thomas L. W. Hansen.
- Vi og landmændene ser slagteriet som vores slagteri. Landmændene ser medarbejderne på slagteriet som deres medarbejdere på linje med de medarbejdere, der er ude på gårdene, siger han.
