Du har sikkert mærket det på din egen krop.
Nu viser forskningen det, som mange slagteriarbejderne allerede godt ved:
Nogle arbejdsstationer på slagteriet er mere fysisk belastende end andre.
Det fremgår af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er lavet i samarbejde med Fødevareforbundet NNF.
Her har forskere undersøgt, hvordan hver enkelt arbejdsstation langs båndet på slagteriet påvirker kroppen gennem en arbejdsdag.
Det gjorde de ved at måle slagteriarbejdernes arbejde i to afdelinger:
Kam-båndet, hvor svinekammen bliver skåret ud, og det Indre Pakkeri, hvor varer bliver vejet og pakket.
Målingerne viste tydeligt, at nogle stationer belaster kroppen mere end andre.
Står stærkere med videnskabens opbakning
Resultaterne kommer ikke bag på Per Hansen, der er forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF:
– Vi vidste godt, at der var forskel på, hvordan vores medlemmer belastes ved de forskellige arbejdsstationer. Men når vi skal i dialog med arbejdsgivere, står vi stærkere med videnskabens opbakning. Derfor håbede vi også, at forskerne kunne måle den forskel, siger Per Hansen og fortsætter:
– Vores medlemmer skifter allerede mellem 12 arbejdsstationer i løbet af dagen, men rapportens resultater peger på, at jobrotation kan blive endnu bedre ved at ændre rækkefølgen.
Men rapporten viste også noget andet, der kan blive afgørende for planlægningen af arbejdsdagen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
Faktaboks: Hvad er jobrokering?
Jobrokering betyder, at medarbejdere skifter mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af arbejdsdagen.
Målet er at skabe mere variation i arbejdet og mindske belastningen af de samme muskler og led hele dagen.
Jobrokering virker bedst, når medarbejderne skifter mellem opgaver, som belaster kroppen forskelligt.
Målinger matchede medarbejdernes oplevelser
En helt særlig gruppe på slagteriet har afgørende og værdifuld viden om, hvordan kroppen belastes gennem arbejdsdagen: Slagteriarbejderne.
Det er helt afgørende, at vi nu har forskning, der underbygger, at medarbejderne er eksperter på deres eget arbejdsmiljø.
Udover de tekniske målinger spurgte forskerne nemlig også medarbejderne, hvor fysisk anstrengende de oplevede de enkelte arbejdsstationer.
Svarene viste en tydelig sammenhæng med målingerne.
– Det er helt afgørende, at vi nu har forskning, der underbygger, at medarbejderne er eksperter på deres eget arbejdsmiljø, siger Per Hansen og fortsætter:
– Så hvis arbejdsgiverne vil forbedre arbejdsmiljøet og styrke jobrokeringen, så kan de bare spørge medarbejderne, for de kan bidrage med vigtige og valide erfaringer.
Artiklen fortsætter under billedet
Rapportens resultater blev debatteret på Folkemødet på Bornholm. Her sagde tillidsrepræsentant på Danish Crown i Rønne og formand for tillidsmandskollegiet Thomas L. W. Hansen blandt andet:
”Det er et vigtigt projekt, og vi har været glæde for at bidrage til det – både med vores kroppe og erfaringer. Forhåbentlig kan resultaterne være med til at forbedre planlægningen af arbejdsdagen for kollegaerne og sikre, at de har en vigtig stemme i den planlægning.”
Fokus på 26 virksomheder landet over
Målingerne er lavet på Danish Crown i Rønne, men Per Hansen håber, at de nye resultater kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet på mange andre virksomheder:
– Ligegyldigt om det er et slagteri eller en brødfabrik, vil jeg opfordre arbejdsgivere til at gå i dialog med deres medarbejder om arbejdsmiljøet, tro på deres erfaringer og lave en eller genvurdere deres plan for forebyggelse af nedslidning, siger han og fortsætter:
– Arbejdsmiljøet skal forbedres indefra på de enkelte virksomheder. Derfor er vi nu i gang med at klæde vores tillidsfolk endnu bedre på til at tale snakken med deres virksomheder.
Det er Fødevareforbundet NNF’s seks lokale afdelinger, der inviterer tillidsfolk fra virksomheder i lokalområdet til et undervisningsforløb med fokus på, hvordan tillidsfolkene kan lave strategier og sætte mål for at få endnu mere indflydelse på arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads.
På landsplan er det i alt 26 virksomheder.
Faktaboks: Sådan gjorde forskerne
Forskerne gennemførte tekniske målinger af muskelaktivitet og bevægelse blandt slagteriarbejdere på to afdelinger: Kam-båndet og det Indre Pakkeri.
I alt deltog 25 medarbejdere, som udførte arbejdsopgaver ved alle relevante arbejdsstationer. Blandt deltagerne var 16 fra Kam-båndet og ni fra det Indre Pakkeri.
Ved hjælp af trådløse sensorer og videooptagelser blev den fysiske eksponering målt for specifikke muskler og led, nemlig lænderyg, forsiden af skulderen, nakke/øvre skulder, overarm og underarm.
Efter hver arbejdsstation angav medarbejderne selv, hvor fysisk anstrengende arbejdet havde været, hvilket supplerede de tekniske målinger.
