Ny overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Coop er godkendt. 87 procent stemte ja til den nye overenskomst
Slagtere og bagere i Coops supermarkeder har med et stort flertal sagt ja til den nye overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Coop.
87 procent stemte ja til den nye overenskomst, mens 13 procent stemte nej.
Overenskomsten gælder frem til 2017, og giver en lønstigning på 245 kroner om måneden for både slagter- og bagersvende i Coop.
- Jeg er glad for den store opbakning til den nye overenskomst. Vi er i fuld sving med at få trykt den nye overenskomst, så den kan blive sendt ud, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.
Det er første gang, at Coop-overenskomsten er fælles for bagere og slagtere.
Samtidig er det blevet muligt at ansætte mestersvende på jobløn.
Her kan du finde det protokollat, der ligger til grund for den nye overenskomst.