Medlemsbonus 2026: Du får penge tilbage

Medlemmer får i midten af november 2026 tilbagebetalt tre måneders fagforeningskontingent. 

Der er en økonomisk bonus på vej til dig fra din fagforening.

Fødevareforbundet NNF's hovedbestyrelse har nemlig besluttet, at medlemmer - der havde mindst 1 års anciennitet den 1. oktober 2026 - får tilbagebetalt tre måneders fagforeningskontingent i midten af november 2026.

Tilbagebetalingen skyldes blandt andet, at Fødevareforbundet NNF havde aktier i Arbejdernes Landsbank, og da banken i januar 2026 fusionerede med Vestjysk Bank og Sydbank, fik forbundet et økonomisk udbytte.

Det vil forbundet gerne dele med medlemmerne.

Din bonus afhænger af prisen på dit kontingent

Hvor mange penge, du får tilbagebetalt i november, afhænger af prisen på dit kontingent i januar, februar og marts 2026.

Betalte du fx fuldt fagforeningskontingent på 422,00 kroner om måneden, får du sat 1.266 kroner ind på din NemKonto. Omregnet på årsbasis svarer det til en nedsættelse af dit kontingent med ca. 100 kroner om måneden.

Faktaboks: Sådan får du pengene udbetalt 

Hvem får penge tilbage?

Du skal have været medlem af Fødevareforbundet NNF i mindst ét år den 1. oktober 2026 for at få medlemsbonussen. Har du været medlem i kortere tid, har du til gengæld fået to måneders gratis kontingent, da du meldte dig ind.

Hvor meget får du udbetalt?

Du får tilbagebetalt dit kontingent januar, februar og marts 2026. 

Betalte du fx fuldt fagforeningskontingent på 422,00 kroner om måneden i årets første tre måneder, kan du se frem til at få indbetalt 1.266 kroner ind på din NemKonto.

Hvornår får du pengene?

Dine tre måneders kontingent tilbagebetales til din NemKonto i midten af november 2026. Fødevareforbundet NNF giver SKAT besked.

Hvilket kontingent er det?

De tre måneders tilbagebetaling af kontingent gælder for dit kontingent til fagforeningen. Det betyder, at du ikke får tilbagebetalt kontingent til a-kassen, indbetaling til efterlønsordningen eller til Alka’s ulykkesforsikring, hvis du betaler til det.

Spørgsmål og svar