Medlemsinfo

Ny medlemsfordel: Se ”Dobbeltfejl” i bio for 35 kr. med popcorn og sodavand

Nu får du chancen for at se den nye dramafilm ”Dobbeltfejl” i biografen den 25.-27. september til en særlig medlemspris. Sådan sikrer du dig to billetter til kun 35 kr. pr. stk. inkl. popcorn og sodavand.
Billede fra filmen Dobbeltfejl
Billede fra filmen Dobbeltfejl

Vil du med i biografen for kun 35 kr.?

Så har du nu chancen for at sikre dig to billetter til den nye danske dramafilm ”Dobbeltfejl”.

Filmen har premiere den 24. september, og som medlem af Fødevareforbundet NNF får du nu mulighed for at opleve ”Dobbeltfejl” til en særlig medlemspris den 25. – 27. september i 17 biografer landet over.

Sådan gør du:

📌 Du kan se filmen i 17 byer landet over. Scan QR-koden for at se alle spillesteder og visningstider.

🎬 Pris: 35 kr. pr. billet inkl. en lille popcorn og en sodavand.

🎟 Maks. 2 billetter pr. medlem.

📅 Tilmeldingsfrist: 21. september.

Køb dine billetter her: Oplev den nye danske dramafilm Dobbeltfejl | Tilmelding

”Dobbeltfejl” kan blive dansk Oscar-kandidat 

Dobbeltfejl er et intenst dansk drama om venskab, skyld og forældres ubetingede kærlighed. Da en teenagedreng anklager to skolekammerater for et seksuelt overgreb, splittes et lokalsamfund.

Anne Sofie kæmper for at beskytte sin søn, mens hendes nære venindes søn er det påståede offer. Hvor langt vil en forælder gå for at beskytte sit barn?

Dobbeltfejl' er baseret på Anne Mette Kirks roman og har skuespillerne Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta August i hovedrollerne.

Filmen er én af de tre film, som den danske Oscar-komité har udvalgt til at dyste om en plads i Oscar-kapløbet. Den endelig kandidat udpeges den 25. september.