Klar, parat, stem!
Nu er det tid til, at mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF skal stemme ja eller nej til deres nye overenskomst.
Afstemningen åbner officielt tirsdag den 25. marts.
Arbejder du på et slagteri, en fødevarevirksomhed eller et mejeri, får du udleveret en stemmeseddel hos din tillidsrepræsentant.
Arbejder du i butik, skal du stemme elektronisk. Du får tilsendt et link til afstemningen på e-mail, sms og "Min side".
Jeg håber, at så mange medlemmer som muligt vil stemme, så vi også denne gang kan vise, at vi står sammen.
Sidste chance for at afgive din stemme er den 8. april kl. 12.00.
– Det er vigtigt, at du og dine kollegaer stemmer om jeres nye overenskomst, så vi kan få en høj stemmeprocent, siger Jim Jensen og fortsætter:
– Sidste gang slog vi rekord, og jeg håber, at så mange medlemmer som muligt vil stemme, så vi også denne gang kan vise, at vi står sammen, og Fødevareforbundet NNF også i fremtiden kan forhandle stærke resultaterne hjem til medlemmerne. God afstemning derude!
Resultatet afsløres den 9. april
Resultat af den samlede afstemning vil blive afsløret af forligsmanden den 9. april kl. 12.00.
Det bliver enten et samlet ja eller nej for alle de ca. 850.000 lønmodtagere, som mæglingsforslaget omfatter.
På ok25nnf.dk kan du få et overblik over alle forbedringerne i netop din overenskomst. Du kan også få svar på de oftest stillede spørgsmål og se, hvordan du stemmer.
Få svar på dine spørgsmål på OK25.nnf.dk
På ok25.nnf.dk kan du blive klogere på din nye overenskomst og reglerne for afstemningen. Du kan også få svar på de mest stillede spørgsmål og finde protokollaterne.
Har du spørgsmål, kan du i første omgang tage fat i din tillidsrepræsentant. Ellers er vi klar til at hjælpe dig på tlf.: 38 18 72 72 eller mail: nnf@nnf.dk