Timeløn
Normaltimelønnen stiger 5,00 kroner per 1. marts 2025, 4,75 kroner per 1. marts 2026 og 4,5 kroner per 1. marts 2027. I alt 14,25 kroner i timen.
Den særlige opsparing
Den særlige opsparing stiger med 1 % pr. 1. marts 2026 og med yderligere 1 % pr. 1. marts 2027.
Pension
Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med 1 % pr. 1. maj 2025.
Genetillæg
Genetillæg stiger 3,5 % hvert år pr. 1. maj
Lærlinge
Lønnen til lærlinge stiger med 4 % 1. maj 2025, 3,5 % 1. marts 2026 og 3,5 % pr. 1. marts 2027.
Løn under sygdom
Fuld løn under sygdom bliver øget fra 13 til 16 uger.
Fleksibilitet og frihed
Muligheden for at holde fri og få betaling via den særlige opsparing udvides. Fx får forældre får ret til at holde fri ved barns tredje sygedag, og bedsteforældre får ret til to børnebørns-omsorgsdage om året. Samtidig får ansatte ret til at holde fri til at ledsage nærtstående familie til læge eller samtaler med myndigheder.
Seniorordning
Seniorer får ret til op til 46 seniorfridage om året. Hvis man ønsker det, kan man bruge den særlige opsparing til at få betaling for seniordagene.
Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, får et årligt vederlag på 9.000 kr.
Barsel/forældreorlov
Forældre får to ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne er til fri fordeling. Soloforældre kan overdrage dele af orloven med fuld løn til nærtstående familiemedlemmer, og der er mulighed for at dele barselsorloven på fuld løn mellem mere end to personer.
Aflønning af weekendarbejdere
Aflønning af weekendarbejderes deltage i uddannelse på hverdage
Arbejdsgiveres ret til at disponere over chaufførernes ferie-fritimer sænkes fra 32 til 14,8 timer