Timeløn
Normaltimelønnen stiger med kr. 14,25 i perioden:
Kr. 5,00 pr. 24. februar 2025 til kr. 171,35
Kr. 4,75 pr. 23. februar 2026 til kr. 176,10
Kr. 4,50 pr. 1. marts 2027 til kr. 180,60
Timetillæg
Timetillægget stiger med kr. 14,25 i perioden:
Kr. 5,00 pr. 24. februar 2025 til kr. 102,50
Kr. 4,75 pr. 23. februar 2026 til kr. 107,25
Kr. 4,50 pr. 1. marts 2027 til kr. 111,75
Fritvalgsordning
Fritvalgsordningen stiger:
1 % pr. 23. februar 2026 til 12,2 %
1 % pr. 1. marts 2027 til 13,2 %
Pension
Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med 1 % pr. 28. april 2025 til 11 %. Lønmodtagernes indbetaling er uforandret.
Genetillæg
Genetillæg for overtid stiger 3 % hvert år pr. 28. april 2025, 23. februar 2026 og 1. marts 2027
Øvrige genetillæg stiger med 3,5 % hvert år pr. 28. april 2025, 23. februar 2026 og 1. marts 2027
Lærlinge
Lønnen til lærlinge stiger med 4 % 28. april 2025, 3,5 % 23. februar 2026 og 3,5 % pr. 1. marts 2027.
Seniorordning
Seniorer får ret til op til 46 seniorfridage om året. Hvis man ønsker det, kan man bruge fritvalgsordningen til at få betaling for seniordagene.
Lønstigninger fra OK23 bliver lagt på timelønnen
Ved overenskomstfornyelsen i OK23 blev parterne enige om at styrke akkordsystemet, og lønstigningerne blev derfor lagt på akkorden (basistallet). Dette bliver nu rullet tilbage, og lønstigningerne bliver flyttet til timelønnen.
Tilbagerulningen har ikke nogen tilbagevirkende kraft. Den har udelukkende betydning for, hvor høj timelønnen er pr. 1. marts 2025.
Afvarsling af overtid på en fridag
Hvis overarbejde på en fridag afvarsles mindre end 36 timer før begyndelsestidspunktet, får medarbejderen udbetalt løn for 1 time.
Fleksibilitet og frihed
Muligheden for at holde fri og få betaling via fritvalgsordningen udvides.
Fx får forældre ret til at holde fri ved barns tredje sygedag, og bedsteforældre får ret til to børnebørnsomsorgsdage om året. Samtidig får ansatte ret til at holde fri til at ledsage nærtstående familie til læge eller samtaler med myndigheder
Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, får et årligt vederlag på kr. 9.000 kr.
Barsel/forældreorlov
Forældre til børn født efter 1. juni 2025 får to ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne er til fri fordeling. Soloforældre kan overdrage dele af orloven med fuld løn til nærtstående familiemedlemmer, og der er mulighed for at dele barselsorloven på fuld løn mellem mere end to personer.