Medlemsinfo

OK25: Arbejder du som bager eller slagter i et supermarked? Her er din nye overenskomst

Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv er blevet enige om en ny 3-årig produktionsoverenskomst. Medlemmerne kan se frem til højere løn og udbetaling af feriefridage
Jim Jensen, Fødevareforbundet NNF, og Marianne Bæksgaard, Dansk Erhverv, skriver under på Produktionsoverenskomsten
Jim Jensen, Fødevareforbundet NNF, og Marianne Bæksgaard, Dansk Erhverv, skriver under på Produktionsoverenskomsten

Forhandlingssekretær Mette Bisgaard fremhæver disse seks punkter i den nye Produktionsoverenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv.

Lønstigning

Minimallønnen stiger med kr. 601,00 om måneden den 1. maj 2025, og med kr. 561,00 om måneden den 1. marts 2026 og med samme beløb igen den 1. marts 2027

Løn til lærlinge

Lærlingenes løn stiger med 4% i 2025, og med 3,5% i 2026 og 2027. 

Fritvalgsordning

Arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgsordningen stiger med 2% i perioden

Pension

Arbejdsgivernes indbetaling til pensionen stiger med 1%. Lønmodtagernes indbetaling forandres ikke. 

Udbetaling af feriefridage 

En ny model til udbetaling af feriefridage skal sikre, at pengene kommer ud til medarbejderne

Vederlag til AMR

De arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, vil modtage et vederlag for deres arbejde. 

 

FØLG MED I OK25 Alt om OK25