Medlemsinfo

Tag ud i sommerlandet med PlusKort rabat!

Der gode penge at spare på sommeroplevelserne med dit PlusKort. Få rabat i bl.a. Tivoli, ZOO og Legoland samt på overnatninger i hele landet.

Sommerferien venter lige rundt om hjørnet! Måske har du helt styr på ferieplanerne, eller måske tager du bare en dag ad gangen og ser, hvad der er stemning for. Uanset hvad, så er der gode penge at spare på sommeroplevelserne med dit PlusKort. Tag med på en tur rundt i feriedanmark og bliv inspireret!

Husk at for at opnå rabatten til forlystelsesparkerne, skal du købe dine billetter online, inden dit besøg.

Oplevelser i vest

LEGOLAND® i Billund

Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser! I LEGOLAND® venter vilde sug i forlystelserne og masser af fantasifuld LEGO® leg! Prøv tre awesome forlystelser i THE LEGO® MOVIE™ World, mærk suset gennem kongeborgen i Dragen, og flyv højt til vejrs i Flying Eagle. Besøg også den store nyhed LEGO® DUPLO® PEPPA PIG Playground, der er det første sted i verden, hvor Gurli Gris’ velkendte univers smelter sammen med LEGO DUPLO serien i et legeområde. Du får 20 % PlusKort rabat på entreen.

Tivoli Friheden i Aarhus

I Tivoli Friheden er der plads til alle. Plads til fornøjelserne. Plads til musikken. Og plads til traditionerne. Placeret i hjertet af Aarhus i natursmukke omgivelser finder du den unikke og historiske park, der siden 1904 har været et åndehul og et frirum for byens borgere. Tivoli Friheden er en forlystelsespark, der byder på mindeværdige oplevelser for hele familien. Du sparer 16-20 % på entrébilletter og turbånd.

NYHED! ZOO i Aalborg

Oplev naturglæden, bliv begejstret og få ny viden. Hver dag står dyrepasserne klar til at fortælle og besvare spørgsmål om de over 100 eksotiske, og i mange tilfælde truede, dyrearter i haven. Se speaks og oplev fodringer. Der er spændende events i ZOOs hyggelige rammer, som hele familien kan deltage i, og nu kan du få 15 % PlusKort rabat på entrébilletter. I uge 29, 30 og 31 er rabatten 10 %.

Wow-Park i Billund og Skjern

Besøg Wow-parks to kæmpestore lege- og forlystelsesparker i skoven. Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden og under jorden i sikre og smukke rammer. Prøv EDDERKOPPEN i Skjern, hvor du langsomt og sikkert skal forcere 110 meter frithængende netbroer op gennem trækronerne. Eller GIGANTEN i Billund – Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn. Du får op til 25 % PlusKort rabat på entreen.

Jesperhus på Mors

Jesperhus Feriepark er en af Danmarks største ferieparker med feriecenter, campingplads og Nordens største Blomsterpark. Et ophold i særklasse for børnefamilier med gratis aktiviteter, oplevelser og underholdning, og så kan I møde Jungledyret Hugo og hans venner! Du får særpris på opholdet med PlusKort.

Ringkøbing Fjord Museerne

Besøg de spændende og alsidige Ringkøbing Fjord Museer, der omfatter Lyngvig Fyr, Fiskeriets Hus, Naturkraft, Abelines Gaard, Kaj Munks Præstegaard, Bork Vikingehavn og Ringkøbing Museum. Her er ferieoplevelser for hele familien, og du får 15 % rabat på dagsbilletter med PlusKort.

Oplevelser i øst

Tivoli i København

Sommer i Tivoli er noget helt specielt. Kom og nyd stemningen i Haven, smag på delikatesser til Tivoli Food Festival eller kom og syng med til Fredagsrock. Glæd dig til en sæson fyldt med underholdning til store og små. Gå på opdagelsen blandt farverige blomster og et hav af sjove aktiviteter. Du får særpris på både entré og turpas i Tivoli.

Bakken i Dyrehaven

I verdens ældste forlystelsespark finder du sjove forlystelser og spil, et stort udvalg af restauranter og barer, gratis underholdning og en hyggelig stemning. Dyst mod familie og venner i Bakkens sjove 5-kamp. Der er gratis entré og du får 20 % PlusKort rabat på turbånd, hvis du blot køber dagen i forvejen.

Kombinér dit besøg med en picnic (bestil din kurv på bakken.dk/picnic) – og en tur i hestevogn rundt i Dyrehaven.

BonBon-Land på Sydsjælland

BonBon-Land har forlystelser for hele familien! Henry Hundeprut byder jer velkommen i den skønne park med masser af sjove forlystelser til både store og små. Der er også en del forlystelser, som I kan prøve hele familien sammen. Prøv Nordens længste raftingbane; Bæver Rafting, Vandrotten eller måske Søløven. Få den sjoveste dag i BonBon-Land, hvor du får 20 % rabat online på entrébilletter.

ZOO i København

Nyd sommerdagene i ZOO, hvor det altid vrimler med oplevelser, der virkelig bider sig fast. Bliv klogere på alt fra vilde løver til vandrende pinde, oplev når blandt andet pingviner, pandaer og elefanter bliver fodret, og vær med når dyrepasserne skal malke køer og passe heste og grise.
Familiens yngste krudtugler og klatreaber kan boltre sig i timevis på den store legeplads i Børnezoo eller danse og lege med vennerne pandaen Pelle, kænguruen Kaya og Dyrepasseren i deres to sjove shows.
Med PlusKort får du 13 % rabat på både indgang og årskort i København ZOO, hvis du køber online, og du får 4 % rabat, hvis du viser dit kort i indgangen.

Fra øst til vest

Sejl ud med GoBoat i København, Odense og Aarhus

Med GoBoat er du din egen kaptajn for en dag. Her vælger du selv ruten og tempoet. Bådene har plads til 8 personer og er designet med et bord i midten. I kan tage mad og drikke med, og gøre turen til en hyggelig picnic på vandet. Vælg mellem en sejltur i Københavns kanaler, en dag på vandet i Odense Havn eller book en båd i Aarhus. Mandag-torsdag får du 10 % rabat. Fredag-søndag får du 5 % rabat med PlusKort.

NYHED! GoMonkey klatreparker i Gladsaxe, København, Odense og Kolding

Find din indre abe frem! GoMonkeys klatreparker er træklatring, udfordringer og svævebaner for alle. En tur i GoMonkey garanterer sus i maven og masser af sjov! Alle er velkomne i GoMonkey, uanset om du er nybegynder eller øvet klatrer. Du får 10-15 % rabat med PlusKort.

Ferieovernatning i hele landet

Skal sommerferien tilbringes hjemme i Danmark, så er der masser af muligheder for at spare penge på ophold, hvad enten du er til hotel, hostel eller sommerhus. Hos NOVASOL finder du tusindvis af ferieboliger i Danmark og også i resten af Europa i alle størrelser og prislejer, og du får 6-10 % rabat med PlusKort.

Er du mere til hotel så byder Comwell Hotels forskellige hoteller på mange unikke oplevelser lige fra storbyophold i København, Aarhus, Aalborg og Odense til naturoplevelser og gourmetophold. Du får 20 % rabat på opholdet.

Small Danish Hotels er landets største hotelkæde for privatejede overnatningssteder og tæller mere end 60 kroer, bade- og wellnesshoteller fordelt over hele Danmark. Du får 9 % rabat på dit ophold.

Danhostel byder ligeledes på landsdækkende overnatningsmuligheder tæt på natur, kultur og attraktioner – også for familier og grupper med familieværelser for op til 6 personer. Du får 10 % rabat, når du booker hos dem.

Hjælp dig selv med at spare mere i hverdagen med PlusKort

Vil du gerne blive bedre til at benytte dig af PlusKorts rabataftaler, så anbefaler vi, at du downloader PlusKorts app for hurtigt og nemt at søge rabatter frem. Med appen kan du se rabatter i nærheden af dig, og du kan søge på specifikke produkter og rabatter inden for en specifik kategori. Læs mere og hent appen her.

Er du interesseret i at modtage nyheder om aktuelle og nye rabatter, læse om særlige kampagner med ekstra rabat, og få inspiration til at spare penge i hverdagen, så tilmeld dig PlusKorts nyhedsbrev her.

Håber, du fandt noget inspiration til din ferie. PlusKort teamet ønsker dig rigtig god sommer!