Nedslidning: Vi ved, hvad der virker. Hvem gør noget?

Arbejder man i fødevareindustrien, hører man til de ”nedslidningstruede”. Risikoen for at havne i et job, der slider på kroppen, er høj. I mange job skal man stå på et hårdt betongulv hele dagen, måske i et meget varm, fugtigt, eller koldt rum, og sandsynligvis med megen støj. Tunge løft er ofte en del af arbejdet, og det samme er ensidigt gentaget arbejde.

De seneste årtiers fokus på det fysiske arbejdsmiljø, indkøb af robotter og udvikling af teknologi, der hjælper med det allerhårdeste arbejde, har kun toppen af isbjerget. Rapport efter rapport slår fortsat fast, at det et hårdt fysisk arbejde at være en del af fødevareindustrien i Danmark - også i 2023.

Torsdag aften blev politikerne på Christiansborg enige om en længe ventet arbejdsmiljøaftale. Det er positivt, at der nu er sat nogle nye mål, men i Fødevareforbundet NNF savner vi, at den nye arbejdsmiljølov har et stærkere fokus på den konkrete tilrettelæggelse af arbejdet i de brancher, hvor risikoen for nedslidning er størst.

Træning og jobrotation virker

For eksempel ved vi, at det har en gavnlig effekt, hvis medarbejdere med hårdt fysisk arbejde får mulighed for at træne deres krop i 30 minutter om ugen. Det svarer til mindre end ét minut i timen. Og effekten af træning er enorm. Undersøgelser viser, at koncentreret træning i bare 5-7 minutter i løbet af en arbejdsdag, kan udsætte tabet af muskelstyrke med optil 10 til 15 år. Det har altså potentiale til at udskyde det tidspunkt, hvor medarbejderne ikke længere kan varetage deres arbejde i samme grad – ja, faktisk kan fysisk nedslidning i nogle tilfælde helt undgås.

Vi ved også, at det har en gavnlig effekt, hvis medarbejdere roterer mellem forskellige belastningsgrader. Det kræver en indsats at kortlægge alle arbejdsstationer i forhold til den belastning, de påvirker medarbejderne med. Men når dét arbejde først er gjort, er det en overskuelig opgave at indføre en intelligent jobrotation, som sikrer en jævn belastning af medarbejderen henover dagen.

Logbog

I Fødevareforbundet NNF har vi tidligere foreslået, at alle medarbejdere udstyres med en logbog, der beskriver, hvilken belastning vedkommende er udsat for i løbet af en dag. Den kortlægning, der muliggør intelligent jobrotation, indgår i logbogen som en beskrivelse af, hvor hård fysisk belastning, medarbejderen har været udsat for i hvor lang tid i løbet af en dag.

En farvekode, grøn, gul og rød, kan nemt skabe overblik over, hvor hårdt belastet en medarbejder er. Logbogen sikrer ikke blot, at alle medarbejdere overholder grænserne for fysisk belastning, den udgør alletiders kontrolredskab for Arbejdstilsynet.

Ligesom kontrol af chaufførers overholdelse af køre/hviletidsbestemmelser kan ske ved et blik på køreskiven, kan Arbejdstilsynet kontrollere medarbejdernes fysiske belastning ved at kigge i logbogen.

Det handler om kroner og ører

Hvis politikerne for alvor vil forbedre det fysiske arbejdsmiljø, og ved hjælp af lovgivning mindske risikoen for fysisk nedslidning, så kræver det konkrete handlingsplaner.

Fysisk træning skal gøre til en fast del af arbejdsrutinen, og arbejdsgiverne skal pålægges at kortlægge alle arbejdsstationer, og på den baggrund indføre intelligent jobrotation. Indsatsen skal dokumenteres i en logbog, der skal kontrolleres af Arbejdstilsynet.

Overholder arbejdsgiverne ikke grænserne for fysisk belastning, skal de kunne straffes økonomisk. Til gengæld er der også en økonomisk gevinst i sigte. Fysisk nedslidning er årsag til tusindvis af sygedage om året. Der er altså rigtig mange penge at spare for virksomhederne – og for samfundet – hvis sygefraværet blandt medarbejdere med hårdt fysisk arbejde nedbringes.
Griber politikerne det rigtig an, så der er rigtig meget at hente, hvis al den viden, vi har, bliver omsat i handling – og ikke bare i tomme løfter og gode intentioner.