Har du din pensionsopsparing i PensionDanmark eller Industriens Pension, kan du nemt få et overblik via selskabernes app eller hjemmesider – også selvom du er på camping, i sommerhus eller er taget på tur i Europa.
Du kan fx tjekke:
- saldoen på din pensionskonto
- hvor meget du får udbetalt, når du går på pension
- hvordan du er forsikret via pensionsordningen
- mulighederne i sundhedsordningen, hvis din arbejdsgiver har tegnet sådan en til dig
Nemt overblik via app’en
Hvis du ikke har dit pensionsselskabs app i forvejen, så kan du nemt hente den i App Store eller Google Play.
- Søg på ”pensiondanmark” eller ”Industriens Pension” i App Store (iPhone) eller Google Play (Android) og hent appen.
- Log ind med MitID (kun første gang der logges på) og opret kode på 4 cifre.
- Du kan også vælge fremadrettet at logge ind med ansigtsgenkendelse (FaceID) eller fingeraftryk, hvis din mobiltelefon muliggør det.
- Har du installeret den gamle app fra PensionDanmark, skal du hente den nye app. Den gamle bliver ikke opdateret. I den gamle app ligger en besked om, hvordan du henter den nye app.
Har du problemer med at installere app’en, så ring til PensionDanmark på tlf.: 7012 1330 eller til Industriens Pension på tlf.: 70 33 70 70.
Begge selskaber holder åbent hele sommeren.