Fødevareforbundet NNF og Coop forhandler fortsat om en ny overenskomst for bagere og slagtere i Coops butikker
Hvordan skal løn- og arbejdsvilkårene for slagtere og bagere i Dagli`Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly se ud? Det forhandler Fødevareforbundet NNF og Coop om netop nu
Sidst parterne mødtes var 12. september, og i dag onsdag 8. oktober forhandles der igen.
- Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at vi kan få en aftale på plads. Stemningen er positiv, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.
Overenskomsten udløb tilbage i marts, men er fortsat gældende, indtil der bliver aftalt en ny overenskomst.
Tilbage i marts indgik Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv en overenskomst for butiksbagere og slagtere ansat i andre butikker end Coop.
Her kan du se hvad Fødevareforbundet NNF fik forhandlet hjem.
Her kan du finde den nuværende overenskomst mellem Coop og Fødevareforbundet.