Sexchikane
Sexchikane er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan dog være forskelligt fra person til person, hvad der opfattes som en overskridelse af ens personlige grænser. Eksempler på sexchikane kan være:
- Fysiske berøringer, der er uønskede
- Vittigheder eller kommentarer, som er sjofle og grænseoverskridende
- Visning af pornografisk materiale
Sexchikane kan have store og alvorlige konsekvenser for den, det går ud over. Derfor skal sexchikane tages meget alvorligt. Hvis du har oplevet grænseoverskridende adfærd på din arbejdsplads, så kan du hente hjælp hos din arbejdsmiljørepræsentant eller hos din lokalafdeling af Fødevareforbundet NNF.