Psykisk arbejdsmiljø

Vi tilbringer en meget stor del af vores liv på arbejdspladsen. Den tid skal være både behagelig og givende, og derfor arbejder Fødevareforbundet NNF målrettet med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser i den danske fødevarebranche.

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan omfatte dårlig generel trivsel, mobning, sexchikane, skiftende arbejdstider samt dårligt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Et dårligt arbejdsmiljø viser sig ofte i form af hyppige udskiftninger blandt medarbejderne, mange konflikter på arbejdspladsen og højt sygefravær.

Det er vigtigt at have styr på det psykiske arbejdsmiljø, og en af måderne er at kortlægge trivslen via en trivselsmåling eller arbejdspladsvurdering og så handle på de udfordringer, man opdager.

Oplever du problemer med det psykiske arbejdsmiljø, skal du gå til din arbejdsmiljørepræsentant eller kontakte din lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF.

Læs mere her om mobning og sexchikane

Oplever du problemer med det psykiske arbejdsmiljø?

Kontakt Fødevareforbundet NNF på nnf@nnf.dk eller telefon 3818 7272