Tarmtekniker
Som tarmtekniker arbejder du med at sortere, rense og forarbejde dyretarme til både pølsefremstilling og til brug i medicinalindustrien. En vigtig del af arbejdet går ud på at konservere og pakke tarmene, så de passer til fx forskellige typer af pølser. Du skal have lyst til at arbejde i højt tempo og sammen med andre i et arbejdssjak. Arbejdet som tarmtekniker kræver også en god fysik samt blik for detaljer og kvalitet.
Der er gode jobmuligheder som tarmtekniker, da der uddannes meget få. Ansættelse sker typisk på slagterier, pølsefabrikker eller særlige tarmrenserier. Blandt nyuddannede tarmteknikere er der gode løn- og ansættelsesvilkår samt meget lav arbejdsløshed.
Du kan læse mere om uddannelsen her
