Mejerist

Som mejerist kommer du til at indgå i en internationalt anerkendt og eftertragtet branche. En mejerist forarbejder mælk til mejeriprodukter som ost, smør, yoghurt og is. En vigtig del af arbejdet går ud på at styre bakterier og svampe i en produktionsproces, så produkterne får den rigtige konsistens og smag. Du arbejder også med at kontrollere kvaliteten af produkterne løbende samt passe de maskiner, der bruges til fremstillingen af mejeriprodukterne.

Der er gode jobmuligheder som mejerist, med lav arbejdsløshed og gode løn- og ansættelsesvilkår. Som dansk mejerist er du efterspurgt på mejerier over hele verden og i medicinal- og fødevareindustrien. Du kan typisk få job på store mejerier, men du kan også finde arbejde i virksomheder, der fremstiller medicin.

Du kan læse mere om uddannelsen her
Få et indblik i livet som mejerielev med eleven Malene i videoen her