Ledige stillinger
Faglig konsulent - med drive og lyst til medlemsdialog, organisering og sagsbehandling
Vil du hjælpe vores medlemmer - særligt de butiksansatte slagtere, bagere og konditorer - i svære situationer på arbejdspladsen?
Kan du styrke dialogen med vores medlemmer og deres arbejdsgivere?
Så er du måske vores nye kollega.
Som faglig konsulent bliver du en del af et stærkt fællesskab og får stor indflydelse på løsningen af egne opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- At skabe synlighed og dialog med vores medlemmer og potentielle medlemmer, så de kommer til os, når de har brug for hjælp.
- Faglig sagsbehandling - primært på butiksområdet, som har mange små virksomheder og få tillidsrepræsentanter.
- At opbygge en respektfuld dialog med butiksarbejdsgiverne, som bidrager til, at vores overenskomster bliver overholdt, så vores medlemmers sager bliver løst hurtigere og mere smidigt.
- Banke på hos nye arbejdsgivere, så vi kan få dem overenskomstdækket.
Arbejdssted:
Dit arbejdssted vil primært være i Horsens, hvor NNF Østjylland har til huse, men fokus for arbejdet vil være i både det syd og østjyske område.
Ansættelsesforholdet er hos Fødevareforbundet NNF, Molestien 7, 2450 København SV.
Du må forvente at stillingen medfører meget kørsel.
Løn og ansættelsesforhold:
Gode løn- og ansættelsesforhold i henhold til lokalaftale. Jobbet er uden øvre arbejdstid. Vi sigter efter en arbejdstid i balance, men travle perioder kan forekomme og bliver så afløst af perioder med mere ro på.
Ansøgning:
Ansøgning og CV sendes pr. mail til: jobfaglig@nnf.dk senest søndag den 8. marts 2026.
Du bedes i emnefeltet i mailen angive ”Faglig konsulent”.
Vi tilstræber at afholde ansættelsessamtaler fredag den 13. marts 2026.
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, men prioriterer at finde den rette profil til jobbet.
Vil du høre mere om jobbet som faglig konsulent, så kontakt:
Faglig forbundsnæstformand Jim Jensen på mobil: 40 45 59 32 eller mail: jij@nnf.dk eller
Forhandlingssekretær for butik, Mette Bisgaard Larsen på mobil: 28 55 85 46 eller mail: mbl@nnf.dk