Framelding af partistøtte
Hvis du ikke ønsker at bidrage til politiske partier eller til partipolitiske formål over medlemskontingentet, kan du framelde dig partistøtten ved at aflevere en skriftlig erklæring.
Har du tidligere meldt fra, er det ikke nødvendigt at indsende kuponen igen.
En gang om året - den 15. februar - opgøres det samlede antal frameldinger.
Hvis hovedbestyrelsen i løbet af de kommende 12 måneder beslutter at bevillige partistøtte til et eller flere politiske partier, vil denne partistøtte blive fratrukket et beløb svarende til det antal medlemmer, der har frameldt partistøtte.
Det fratrukne beløb går i stedet til Fødevareforbundet NNF's oplysningsarbejde - fx til uddannelse af tillidsrepræsentanter og lignende.
Det er forbundets statsautoriserede revisor, der administrerer den frameldte partistøtte, og medlemmer, der framelder partistøtte, er således anonyme overfor Fødevareforbundet NNF.
Hvis du fortryder din framelding, og på et senere tidspunkt ønsker at bidrage til politiske partier eller partipolitisk arbejde, skal du meddele dette til den statsautoriserede revisor.
Kuponen skal udskrives, udfyldes og underskrives og sendes til:
RI
Skagensgade 1
2630 Taastrup
Mærk kuverten "Fødevareforbundet NNF"