Medlemsinfo

Nu er det op til dig: Sådan stemmer du om OK26 på det offentlige område

OK26 på det offentlige område er forhandlet, og nu er det op til medlemmerne. De nye forlig kommer til afstemning i perioden den 7. april til den 21. april. Se her, hvordan du stemmer.

Arbejder du som bager eller slagter i det offentlige? 

Så skal du snart stemme om din nye overenskomst.

Fødevareforbundet NNF anbefaler at stemme JA til forligene.

Sådan stemmer du

Startskuddet lyder den 7. april kl. 12.00, og sidste chance for at afgive din stemme er den 21. april kl. 12.00.

Afstemningen foregår elektronisk: Alle medlemmer får tilsendt et link til afstemningen på e-mail og "Min side".

I faktaboksen herunder kan du se nogle af forbedringerne – og du kan også dykke ned i de enkelte forlig. 

Her er nogle af forbedringerne i OK26 på det offentlige område


Løn:

Pr. 1. april 2026 ydes en generel lønforhøjelse på 2,20 pct. 
Pr. 1. oktober 2026 ydes en generel lønforhøjelse på 0,70 pct.
Pr. 1. oktober 2027 ydes en generel lønforhøjelse på 0,66 pct.
Pr. 1. april 2028 ydes en generel lønforhøjelse på 1,76 pct. 
Pr. 1. oktober 2028 ydes en generel lønforhøjelse på 0,72 pct.

Fritvalgsordning:
Parterne er enige om at etablere en fritvalgs ordning med virkning fra 1. januar 2028.

Fritvalgsordningen omfatter alle ansatte i kommuner og Regioner, og skal skabe øget fleksibilitet for den enkelte medarbejder for valg mellem løn, pension og frihed.

Fritvalgsordningen består af en fritvalgs lønkonto samt tilknyttet frihed.

På fritvalgs lønkontoen indsættes årligt 2,35 % af den fritvalgsberettigede løn, og der indsættes månedligt 2,42 % af den fritvalgsberettigede løn (for visse grupper er der aftalt supplerende fritvalgsbidrag).

Alle ansatte har ret til 5 fridage uden løn med mulighed for at vælge udbetaling fra fritvalgs lønkontoen (eksisterende 6. ferieuge).

Barns sygdom:
Parterne er enige om, at der med virkning fra den 1. april 2026 indføres mulighed for tjenestefrihed med løn på barnets tredje sygedag.

Dyk ned i de enkelte forlig her: