Dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan med retten til tidlig pension trække sig tilbage tidligere.
Men fra den 1. januar 2026 har reglerne ændret sig – for når folkepensionsalderen stiger, trækker den også alderen for retten til tidlig pension op.
Det betyder, at nogle fremover må vente med at søge ret til tidlig pension, til de fylder 62 år.
Og den første årgang, som bliver ramt af højere aldersgrænse på retten til tidlig pension, er 1965.
Hvis du er fra årgang 1965, kan du derfor først søge som 62-årig, og arbejdskravet er 43-45 år.
Er du derimod fra årgang 1964, kan du stadig søge som 61-årig med et arbejdskrav på 42-44 år.
Ændringer for tidlig pension
Fra 2026 hæves tidspunktet for opgørelse af anciennitet til 62 år, og anciennitetskravene ændres til 43-45 år. Det vil gælde årgange fra 1965 til 1968.
Fra 2031 bliver opgørelsestidspunktet 63 år, mens anciennitetskravet bliver 44-46 år for årgange fra 1969 til 1970.
På borger.dk kan du se, hvornår du har ret til tidlig pension.
Alle skal have ret til værdig tilbagetrækning
Ingen skal slides op, før de kan gå på pension. Derfor kæmper vi i Alliancen for Værdig Tilbagetrækning for, at alderen for tidlig pension – Arne-pensionen – fastfryses på 64 år.
I videoen herunder kan du se Alliancens medlemmer og formænd fortælle om kampen for en værdig tilbagetrækning.