Ingen skal slides op, før de kan gå på pension.
Det var budskabet fra Alliancen for Værdig Tilbagetrækning, da der mandag blev afholdt konference om tidlig pension i København.
Få de 3 vigtigste citater her og se Alliancens video om kampen for en værdig tilbagetrækning.
Forbundsformand Ole Wehlast
Forbundsformanden i Fødevareforbundet NNF var troppet op med en klar melding:
– Vi har fandme kæmpet for tidlig pension, og vi vil kæmpe for den til enhver tid. Jeg lægger stor vægt på, at den ikke er rettighedsbaseret. Sådan skal det være fremadrettet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
Selvom beskæftigelsesministeren ikke umiddelbart bakkede op om en fastfrysning af alderen for tidlig pension, påpegede hun, at der lige nu er for stor ulighed.
– Vores arbejdsliv er forskellige, og alle skal have et værdigt liv på pension. Derfor skal der være et holdbart pensionssystem – netop med blik på, hvor forskellige vi er, sagde hun og tilføjede:
– Det skal diskuteres om ydelsen skal stige.
SF's formand Pia Olsen Dyhr
Budskabet var tydeligt fra SF’s formand. Tidlig pension skal forbedres, og der er penge i statskassen til det.
– Vi ved, at Arne-pensionen er nødt til at blive forbedret, for mange kan ikke leve af den. Derfor skal den forbedres, og vi vil sikre tryghed om tilbagetrækning, så danskerne kan regne med deres vilkår, sagde hun og understregede:
– Jeres opråb i Alliancen er vigtigt. Der mangler hensynet til - og forståelsen for - den enkelte.
Se billeder fra dagen herunder.