Kongressen er slut.
De knap 300 delegerede har nu sat kursen for Fødevareforbundet NNF’s frem mod 2029.
SE EN FILM MED HØJDEPUNKTERNE FRA KONGRESSEN HER
Herunder får du et overblik over de vigtigste beslutninger:
Der er både genvalg og nye kræfter i Fødevareforbundet NNF’s forbundsledelse.
Ole Wehlast er genvalgt som forbundsformand, og Jim Jensen fortsætter som faglig næstformand.
De to forbundssekretærer, Flemming dal Cortivo og Per Hansen, er også begge valgt for en periode mere.
Den nye post som politisk næstformand bliver besat af Kim Mosskov Andersen. Han har hidtil været koncernstillidsrepræsentant i Arla og har siddet i Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelsen siden 2021.
Tre nye tillidsrepræsentanter er valgt til Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse 2025-2029.
Det drejer sig om Thomas Linde fra Arla Foods Holstebro Mejeri og Janus Ravn Eriksen fra Arla Foods Kruså Mejeri. Derudover får også Lasse Buitenhuis Schmidt fra Herlev Hospital plads i forbundets hovedbestyrelse.
Forbundets nye politisk næstformand Kim Mosskov Andersen får naturligvis også en plads i hovedbestyrelsen.
En enig kongressal vedtog kongresoplægget ”Fælles retning – fælles ansvar”.
Blandt nogle af vigtigste indsatser frem mod 2029 er:
• Flere besøg ude på medlemmernes arbejdspladser
• Retten til værdig tilbagetrækning
• Sprogundervisning til udenlandske kollegaer
• Valg af flere tillidsrepræsentanter
• Fastholdelse af fødevareproduktion og arbejdspladser i Danmark
• Opkvalificering af medlemmer for at skabe tryghed
• Fokus på det sunde arbejdsliv gennem en arbejdsmiljøindsats med de tillidsvalgte
• Politisk arbejde for at styrke erhvervsuddannelser og -skoler
• Styrket samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne, de seks lokale afdelinger og forbundet.
Fra den 1. januar 2026 stiger kontingentet til Fødevareforbundet NNF fra 409,- kr. om måneden til 422,- kr. om måneden. Det er første gang siden 2017, at forbundskontingentet stiger.
Stigningen kommer efter, at forbundet siden sidste kongres i 2021 har haft et samlet underskud på 163 millioner kroner. Det betyder, at egenkapitalen er reduceret til 1milliard kroner.
286 ud af 300 delegere besluttede derfor, at kontingentet skal stige med 3,31 % om året i kongresperioden. Det kommer dermed til at følge de lønstigninger, medlemmerne fik ved overenskomstforhandlingerne.
Nye repræsentanter ved overenskomstforhandlingerne
Hvem skal sidde med ved forhandlingsbordet, næste gang din overenskomst skal forhandles?
Det blev afgjort på kongressen, hvor de delegerede fra hvert område besluttede, hvem der skal repræsentere dem og deres kollegaer ved overenskomstforhandlingerne – og i hovedbestyrelsen.
Klik ind og se, hvem der skal forhandle OK28 på dit område:
Vil du have et overblik over alle nyhederne fra kongressen? Så klik her.