Beslutningen blev truffet for ham. Erik Rasmussen var magtesløs, da chokoladeproducenten Toms i november besluttede at flytte hans arbejdsplads fra Ballerup til Polen om to år.
– Det var en ordentlig mavepuster. Den skulle jeg lige synke, siger 54-årige Erik Rasmussen, som har arbejdet hos Toms i Ballerup i 35 år.
Min hjerne kørte på højtryk med tanker om, hvad jeg skulle.
Beskeden efterlod ham med et afgørende valg: Skulle han blive?
Fortsætte hverdagen med sine gode kolleger, men også risikere at se dem forsvinde en efter en. Kunne han leve med usikkerheden om, hvad der skulle ske efter udløbsdatoen?
Eller skulle han se sig om efter et andet job? Forlade kollegaerne, begive sig ud i job-junglen, selv om det skræmte ham, men måske få en hurtig afklaring omkring fremtiden.
– Jeg sov ikke særlig godt den første uge efter udmeldingen. Min hjerne kørte på højtryk med tanker om, hvad jeg skulle, siger han.
Hvad Erik har valgt at gøre, får du svar på længere nede i artiklen. Først skal vi lige omkring hans overvejelser.
En familien splittes ad
En økonomisk bonus. Det kan Erik og kollegaerne se frem til, hvis de bliver på fabrikken de næste to-tre år, hvor de er garanteret arbejde.
Men pengene har ikke været afgørende for Eriks beslutning. I stedet har to andre ting talt for at blive. Den ene er selve jobbet.
– Jeg elsker mit arbejde. Jeg er blevet udfordret godt gennem tiden, og jeg regnede med, at jeg skulle være her for evigt, siger Erik, som for otte år siden blev forfremmet til afdelingskoordinator.
Det føles som en familie, der bliver splittet ad.
Den anden er kollegaerne. Dem har Erik svært ved at sige farvel til.
– Mange af mine kolleger har jeg kendt i 20-25 år. Det føles som en familie, der bliver splittet ad. Det er rigtigt trist, siger han og fortsætter:
– Vi er stadig mange af de faste kollegaer tilbage, men når de begynder at sive, bliver det endnu hårdere for dem, som er tilbage. De skal både sige farvel til dygtige kolleger og lære ny op.
Skræmmende at skulle finde nyt job
Nogle kolleger har allerede fundet et nyt job. Andre overvejer det. Erik har truffet sit valg – indtil videre i hvert fald.
– Jeg kan godt lide at være her, så jeg har ikke travlt med at komme videre. Måske ender jeg med at blive her til det sidste. Drømmescenariet vil være at slutte her og starte et nyt sted kort efter, siger han.
Drømmescenariet vil være at slutte her og starte et nyt sted kort efter.
Selv om udsigten til at skulle ud at finde et nyt job skræmmer ham, er Erik fortrøstningsfuld omkring fremtiden. Han overvejer at tage kurser som procesoperatør og ser også muligheder i medicinalbranchen.
– Det skal nok gå. Der er jobs derude, og jeg har god tid til at finde det næste, siger han.
