En voldsom reaktion.
Det var faglig konsulent Steen Munks første tanke, da et medlem af Fødevareforbundet NNF ringede og fortalte, at han pludselig var blevet bortvist fra sin arbejdsplads gennem 24 år.
– Det lød som en voldsom reaktion fra virksomheden. Normalt skyldes en bortvisning, at medarbejderen har stjålet fra arbejdspladsen eller er udeblevet fra sin vagt, men ingen af delene var tilfældet her, siger Steen Munk.
Medlemmet havde haft en truede adfærd ved et personalemøde. Sådan lød begrundelsen for bortvisningen, men det undrede Steen Munk:
– Han havde ikke trådt ved siden af før, så umiddelbart burde ledelsen have mere tillid til ham. Ud fra det han fortalte, lød det som en uberettiget bortvisning, siger han.
Den mistanke blev styrket, da det viste sig, at medlemmet havde lydoptagelser fra personalemødet.
Hvad optagelserne kom til at betyde for sagen, får du svar på senere i artiklen. Først skal vi lige runde det personalemøde, som fik konsekvenser for medlemmet.
Tydeligt berørt på lydoptagelse
Det var medlemmet og to kollegaer, der kort forinden havde bedt om et personalemøde med ledelsen. Årsagen var udfordringer med arbejdsmiljøet.
Under mødet gav medlemmet udtryk for sin holdning og stillede ledelsen et ultimatum:
Der skulle ske forandringer, ellers ville han ikke møde op til sin næste vagt. Det opfattede ledelsen som aggressiv og truede adfærd, og han blev derfor kort efter bortvist fra arbejdspladsen.
Og så er vi tilbage dér, hvor medlemmet kontaktede Steen Munk og præsenterede ham for en lydoptagelse af mødet.
– På optagelsen kunne man tydeligt høre, at han var følelsesmæssigt berørt af situationen. Hans stemme var ved at knække flere gange, men han var ikke aggressiv eller truende. Derfor var det for voldsom en reaktion at bortvise ham på den baggrund, siger Steen Munk og fortsætter:
– Man kan heller ikke bortvise nogen for at sige, at de ikke kommer på arbejde.
Steen Munk kontaktede derfor arbejdsgiveren, og HR-chefen indvilligede i at mødes.
– På det tidspunkt var jeg klar til at gå hele vejen til Arbejdsretten, siger han.
Sikrede medlemmet over 200.000 kroner
Der var ikke noget at snakke om. Det var HR-chefens første udmelding, da Steen Munk mødte op på arbejdspladsen. Men det ændrede sig, som samtalen skred frem.
– Jeg gjorde opmærksom på, at medlemmet i 24 år havde været en god og loyal medarbejder, der havde påtaget sig både ansvar og opgaver, når der har været brug for det. Og så afspillede jeg lydoptagelsen for chefen, som ikke selv havde deltaget i personalemødet, siger Steen Munk.
Da parterne forlod hinanden igen, havde Steen Munk sikret medlemmet over 200.000 kroner. Det lykkedes ham også at få ændret medlemmets bortvisning til en opsigelse, og det var vigtigt:
– En bortvisning betragtes som selvforskyldt ledighed og giver tre ugers karantæne fra a-kassen uden ret til dagpenge, siger Steen Munk og fortsætter:
– Pengene var et godt plaster på såret, men medlemmet var ked af at have mistet sit job på et falsk grundlag. Han har heldigvis fundet et nyt job.
Faktaboks: Du må gerne optage en samtale med din chef uden at give besked
Som udgangspunkt må du gerne optage en samtale mellem dig og din chef uden, at chefen ved det. Det gav Højesteret en medarbejder ret i ved en principiel sag fra 2019.
Men Højesteret understregede også, at det i hver sag er en konkret vurdering, om optagelsen kan bruges.
Der er derfor ikke frit lejde til hemmelige optagelser, og det er altid en god idé at kontakte Fødevareforbundet NNF, hvis du har en optagelse og overvejer at bruge den.
Du kan få hjælp og gode råd på tlf. 38 18 72 72.
