Medlemsinfo

Skal du købe hus for første gang? De her forsikringer er de vigtigste 

At være førstegangshuskøber er overvældende. Du skal have styr på ejendomsmægler, bank og flyttefolk. Forsikringerne skal til gengæld give dig ro i maven. Her er en guide til hvilke forsikringer, der er vigtige.

En af de første forsikringer, du skal forholde dig til, når du skal købe hus, er ejerskifteforsikring. Det er en forsikring, der dækker skader, der dukker op, når du overtager huset, men som ikke var nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten.

- Ejerskifteforsikringen er ikke lovpligtig, så man bestemmer som køber selv, om man vil købe den, fortæller Kasper Scharling, der er produktansvarlig for husforsikringer i Alka. Men sælger er – typisk gennem en ejendomsmægler - forpligtet til at indhente og foreslå et tilbud på en ejerskifteforsikring. 

FÅ 10 % RABAT PÅ DINE FORSIKRINGER

Som medlem af Fødevareforbundet NNF får du 10 % rabat på alle dine forsikringer hos Alka - også på din husforsikring. 

Klik her og læs mere om de særlige rabatordninger 

Han forklarer, at der ikke er mange forsikringsselskaber – heller ikke Alka – der har ejerskifteforsikringer på hylden. Og ejerskifteforsikringsmarkedet har ikke det bedste ry. Han anbefaler derfor, at man undersøger markedet for ejerskifteforsikringer grundigt og sammenligner selskabernes klagestatistik i Ankenævnet. 

Indhent flere tilbud på husforsikring

En husforsikring kommer meget hurtigt på banen, når du er i gang med købsprocessen. Faktisk er den heller ikke lovpligtig. Men hvis du skal låne penge til at købe huset – hvad du sandsynligvis skal – skal du have tegnet en branddækning på huset. Branddækningen, som er med i Alkas husforsikring, skal gælde fra den dag, du overtager nøglerne til huset.

- Det er jo altid klogt at indhente flere tilbud på husforsikring, og derudover at læse og sammenligne vilkårene grundigt. Alkas husforsikring dækker både hus og andre bygninger på grunden som udhus, drivhus og garage, samtidig med at den dækker husejeransvar – altså hvis andre kommer til skade på din ejendom ved for eksempel at glide på et fortov, du ikke har fået ryddet for sne, fortæller Kasper Scharling.

Alkas husforsikring dækker både hus og andre bygninger på grunden som udhus, drivhus og garage.
-

Det vigtigste ved husforsikringen er dog, at den dækker, hvis der skulle ske store skader på dit hus på grund af storm, indbrud, skybrud eller brand. 

Skjulte rør og klimasikring

Der er flere vigtige ekstra dækninger til din husforsikring. 

- Det er rigtig vigtigt, at man overvejer dækning for skjulte rørskader. Skader efter vand kan være meget omfattende, og hvis huset har mange skjulte rør og er af ældre dato, vil det være en stor risiko at løbe, hvis man ikke vælger en tilvalgsdækning på skjulte rør i huset og stikledninger til og fra huset, forklarer Kasper Scharling.

Der kan være penge at spare, hvis man sikrer sig mod klimarelaterede skader, tilføjer han. 

SE, HVOR MEGET EN FORSIKRING HOS ALKA KOSTER: Klik og beregn din pris

- For eksempel kan man i kælderen få installeret højvandslukke, som lukker af for opstigende kloakvand. Eller man kan få sat en automatisk vandalarm på vandrøret, som lukker for vandet, hvis der brud på et rør. Husk at oplyse dit forsikringsselskab. Så kan der være penge at spare på forsikringen.

Overvej din selvrisiko

Endelig skal du overveje selvrisikoen.

- Når man vælger forsikring, er det også vigtigt at huske, at det har en stor betydning, hvilken selvrisiko man vælger. Selvrisikovalg har indflydelse på den samlede forsikringspris, men har også betydning for hvor stor en andel af skaden, man som kunde selv skal betale, hvis uheldet er ude, minder Kasper Scharling om.

Han råder alle, der står over for at købe hus, til at kigge ind på www.alka.dk/husforsikring eller ringe på 70 12 14 16 og få en uforpligtende snak.

VIDSTE DU AT…..

  • Du kan få 50% af udgiften til anskaffelse og montering af en rottespærre i kloaksystemet, hvis man har haft en rørskade og valgt udvidet dækning
  • Når man har en husforsikring hos Alka, kan man også få rabat på et vandsikringsanlæg fra Grohe, der både overvåger luftfugtighed og registrerer rørlækager
  • Du kan få retshjælp på op til 250.000 kroner og psykologisk krisehjælp på op til 10 timers konsultation via din husforsikring. Det kan du ved at tilvælge ”anden bygningsskade”.