Der er mange, der stiller sig selv spørgsmålet.
Især i en tid, hvor pensionsalderen bliver hævet i Danmark.
Hvornår kan jeg egentlig gå på pension?
Det kan du få svaret på her.
Sådan finder du din pensionsalder
På pensionsalder.dk kan du nemt og hurtigt finde ud, hvornår du kan gå på pension. Her kan du:
- Se din egen pensionsalder (beregnet ud fra din fødselsdato)
- Få overblik over dine muligheder for tidlig pension, fx Arne-pension og seniorpension
- Finde viden om rettighederne for din faggruppe
Klik ind og se din pensionsalder her.
Men tallene fortæller ikke hele historien – for bag dem kæmpes der nemlig en vigtig kamp for retfærdighed.
Alle fortjener en værdig tilbagetrækning
Bag den stigende pensionsalder gemmer der sig en virkelighed, hvor mange er nedslidte efter lange og hårde arbejdsliv – og dem skal der tages hensyn til.
– Mange af vores medlemmer har haft et langt og fysisk krævende arbejdsliv og slider sig ned i jobbet, længe inden de har ret til folkepension. De fortjener også en retfærdig tilbagetrækning, og det kæmper vi for, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF og slår fast:
- Alle skal have mulighed for at stoppe arbejdslivet, før kroppen gør det for én.
Derfor foreslår Fødevareforbundet NNF og Alliancen for Værdig Tilbagetrækning, at alderen for tidlig pension – Arne-pensionen – fastfryses på 64 år.