Foto af Ursula Bach for PensionDanmark
Medlemsinfo

Få hurtig hjælp: Din sundhedsordning har åbent i sommerferien

Går ryggen i baglås på ferien? Eller får du ondt i nakken efter en lang biltur? Så kan du få hurtig hjælp på stedet med din sundhedsordning i PensionDanmark.

Selvom du er langt hjemmefra, giver din sundhedsordning hos PensionDanmark dig en direkte linje til hjælp ved både sygdom, smerter eller psykisk ubehag.

Med Online Læge, Online Psykolog og Online Fysioterapi kan du via video få hurtig hjælp fra en kompetent behandler, så du kommer sikkert og trygt gennem ferien.

Hjælpen foregår via PensionDanmarks app eller på pension.dk, og det fungerer også, hvis du er på ferie i udlandet.

Få hurtig hjælp og rådgivning

Gennem hele sommerferien har du også mulighed for at kontakte PensionDanmarks sundhedsrådgivning på tlf.: 7012 1335.

Her kan du få råd om alle sundhedsfaglige spørgsmål, hjælp til en hurtig diagnose og med kontakten til sundhedsvæsenet. 

Du kan kontakte Behandlingsrådgivningen på tlf.: 7010 0806, hvis du har smerter og ønsker fysisk behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Begge rådgivningslinjer har åbent alle hverdage kl. 8-18 (onsdage kl. 9.15-18).

På pension.dk/sundhed kan du se alle dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning

Hent appen – og få overblik på få minutter 

Har du ikke PensionDanmarks app? Så er det hurtigt klaret:

  • Søg på ”pensiondanmark” i App Store (iPhone) eller Google Play (Android) og hent appen.
  • Log ind med MitID (kun første gang der logges på) og opret kode på 4 cifre.
  • Du kan også vælge fremadrettet at logge ind med ansigtsgenkendelse (FaceID) eller fingeraftryk, hvis din mobiltelefon muliggør det.