Kontakt
Det er efterhånden 27 år siden, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked sidst gik i hårdknude. Men siden 1998 er alle forhandlinger endt med et resultat, som et samlet flertal af lønmodtagerne har kunnet stemme ja til.
Ikke desto mindre indebærer enhver forhandling risikoen for forlis.
Skulle forårets overenskomstforhandlinger ende der, hvor det enten ikke lykkes parterne at blive enige, eller hvor et samlet flertal blandt lønmodtagerne stemmer ”nej” til forhandlingsresultat, så kan der udbryde konflikt på det danske arbejdsmarked.
Hvordan en konkret konflikt vil udspille sig, er det alt for tidligt at sige noget om. Men vi har samlet nogle overordnede spørgsmål og svar, som beskriver, hvordan man som lønmodtager skal forholde sig i tilfælde af konflikt.
Kun medlemmer kan bede om konfliktlån
Vær opmærksom på, at informationen i denne artikel kun gælder for medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det er også kun medlemmer, der kan anmode om konfliktlån i tilfælde af en strejke eller lockout.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til forbundet.
10 spørgsmål og svar
1. Hvem er omfattet af en konflikt?
Alle medlemmer, der er ansat i virksomheder, som er dækket af den eller de overenskomster, der er varslet konflikt for.
Hvis du er ansat i skånejob, flexjob eller med løntilskud deltager du i konflikten på lige fod med de øvrige medlemmer.
Hvis du er ansat på prøve, deltager du i konflikten. Når arbejdet genoptages efter, at konflikten er afblæst, skal din prøvetid forlænges med det antal dage, konflikten har varet.
Medarbejdere, der arbejder på en arbejdsplads, der er dækket af en overenskomst under Fødevareforbundet NNF, men som hidtil har fravalgt et medlemskab af Fødevareforbundet NNF, kan først få konfliktunderstøttelse tre måneder efter, de melder sig ind.
Nyansatte, som melder sig ind i Fødevareforbundet NNF i forbindelse med ansættelsen, kan anmode om konflikt straks.
2. Hvad er konfliktlån?
Hvis du i forbindelse med en lovlig varslet konflikt enten bliver udtaget til strejke eller bliver lock out’et fra din arbejdsplads, får du ikke løn fra din arbejdsgiver.
Fødevareforbundet NNF tilbyder derfor konfliktramte medlemmer, at de kan optage et konfliktlån. Konfliktlånet sikrer, at du kan forsøge dig selv og din familie, selvom du bliver ramt af en konflikt.
Konfliktlånet svarer til højeste dagpengesats – altså 20.359 kr. om måneden. Der skal ikke betales skat af beløbet. Når konflikten er overstået, og du igen får løn, skal lånet betales tilbage. Der bliver ikke lagt renter på lånet.
Hvis det begynder at lugte af konflikt, vil du modtage nærmere information om dine muligheder for at anmode om et konfliktlån.
3. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt ferie?
Hvis din ferie er påbegyndt inden konfliktens start, kan du holde ferien som planlagt.
Det er dog vigtigt at bemærke, at ferien først begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag, og slutter ved normal arbejdstids ophør den sidste feriedag. Ferien kan derfor kun holdes, hvis den er påbegyndt senest samtidig med at konflikten træder i kraft.
Hvis konflikten ikke er afblæst, når din ferie slutter, går du i konflikt fra dette tidspunkt.
Du har ret til at få udbetalt feriepenge.
Hvis du får løn under ferie, har du ret til at få lønnen udbetalt, også selvom den først kommer til udbetaling under konflikten.
Hvis du har planlagt ferie, der begynder UNDER konflikten, skal din ferie udsættes til efter konfliktens ophør. Du har så krav på at få hele din ferie varslet på ny. Dog kan varslet for hovedferien nedsættes til 1 måned og for restferien til 14 dage.
4. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt feriefridage eller fritvalgsdage?
Hvis afholdelsen af dine feriefridage eller fritvalgsdage er påbegyndt INDEN konfliktens start, kan du afholde feriefridage/fritvalgsdage som planlagt. Hvis konflikten stadig løber efter afholdelsen, deltager du herefter i konflikten.
Hvis der er aftalt afholdelse af feriefridage eller fritvalgsdage EFTER konfliktens start, må afholdelsen udsættes til efter konfliktens afslutning.
5. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?
Hvis din sygdom er indtrådt INDEN konflikten påbegyndes, skal din arbejdsgiver betale sygeløn frem til tidspunktet for konfliktens ikrafttræden. Det samme gør sig gældende for udbetaling af sygedagpenge.
Under konflikten er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udbetale hverken sygeløn eller sygedagpenge. I stedet udbetaler kommunen sygedagpenge. Du skal derfor rette henvendelse til kommunens dagpengekontor.
Hvis du bliver raskmeldt under konflikten, kan du ansøge om konfliktlån fra dette tidspunkt.
Hvis din sygdom indtræder UNDER konflikten, har kommunen ikke pligt til at betale dig sygedagpenge. Du kan i stedet anmode om et konfliktlån.
Hvis du fortsat er sygemeldt efter konfliktens afslutning, er din arbejdsgiver igen forpligtet til at betale sygeløn. Du skal i så fald melde sygdommen til din arbejdsgiver straks ved konfliktens ophør.
6. Hvad gør jeg, hvis jeg er på barsel?
Hvis du er på barsels- eller forældreorlov, eller du starter på barselsorlov/forældreorlov under konflikten, har du ikke ret til løn fra din arbejdsgiver under konflikten. I stedet skal du kontakte kommunens dagpengekontor, der vil udbetale dig barselsdagpenge under konflikten.
Når konflikten ophører, gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser igen.
7. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt afspadsering?
Hvis du har påbegyndt din afspadsering INDEN konflikten starter, afbrydes denne, når konflikten træder i kraft. Du deltager således i konflikten. Hvis du ikke nåede at holde al din planlagte afspadsering, inden konflikten trådte i kraft, kan du afholde den, når konflikten er afblæst efter aftale.
Hvis du skulle have afspadseret efter, konflikten er startet, aflyses denne. Du kan altså ikke afspadsere, mens konflikten løber, men skal vente til konflikten er afblæst.
8. Hvad gør jeg, hvis jeg er ledig og på dagpenge?
Hvis du er ledig før konflikten, bliver du som udgangspunkt ikke berørt af konflikten.
Hvis du modtager supplerende dagpenge fra a-kassen, og bliver omfattet af konflikten, kan du ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. I stedet kan du anmode om konfliktlån på lige fod med de andre konfliktramte medlemmer.
9. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt at skulle på kursus?
Hvis du er ansat i en konfliktramt virksomhed, og ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og modtager kursusgodtgørelse, kan du fortsætte kurset.
Du vil fortsat modtage VEU-godtgørelse kursusperioden ud. Hvis kurset slutter, mens konflikten løber, er du herefter omfattet af konflikten, kan du anmode om konfliktlån.
Hvis konflikten starter inden det planlagte kursus starter, kan du anmode om konfliktlån fra konfliktens start til kursets start. Under kurset vil du få udbetalt VEU-godtgørelse.
Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler dig løn under kursusdeltagelsen, er denne aftale ikke bindende mens konflikten løber. I stedet vil du kunne søge om konfliktlån eller få VEU-godtgørelse, afhængig af om kurset startede inden eller under konflikten
10. Hvad gør jeg, hvis jeg er elev?
Erhvervsuddannelseselever deltager IKKE i konflikten, selvom de er omfattet af overenskomsten. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt konflikten betyder, at "Lov om erhvervsuddannelse" ikke kan overholdes, skal forbundet kontaktes.
Hvis det under konflikten bliver nødvendigt at hjemsende elever - fx fordi eleven er alene på virksomheden - skal eleven have udbetalt normal løn. Der kan i den forbindelse blive tale om at forlænge uddannelsesperioden. Forudsætningen for, at dette er nødvendigt, er at eleven har "mistet" minimum 10 % af uddannelsesperioden.
Eventuel planlagt ferie eller skoleophold skal respekteres.
