Medlemsinfo

Betaling af dit medlemskab: Sådan sikrer du dig mod besværlig rykker

Hvis ikke du betaler for dit medlemskab af Fødevareforbundet NNF og a-kassen via firmatræk eller betalingsservice, skal du huske at tjekke din e-Boks eller postkasse. Ellers risikerer du at få en besværlig regning. Nu er det nemlig FAK, Din Faglige A-kasse, der opkræver dit kontingent.

Den 5. februar 2025 skal du betale for dit medlemskab af Fødevareforbundet NNF. Men noget er anderledes denne gang. 

Ved årsskiftet blev Fødevareforbundet NNF’s a-kasse en del af FAK, Din Faglige A-kasse. Derfor er det nu FAK, der opkræver kontingent, både for fagforeningen og a-kassen.

For langt de fleste medlemmer har det ingen praktisk betydning. Men en særlig gruppe skal kigge i deres e-Boks eller postkasse for at finde deres regning og undgå en irriterende rykker. Er du en af dem? 

Se, hvad der gælder for dig

Betaler du for dit medlemskab/dit kontingent via firmatræk?
Hvis du er på firmatræk og automatisk får trukket dit kontingent fra din løn, skal du ikke gøre noget. 

Har du tilmeldt betaling for dit medlemskab/dit kontingent til Betalingsservice?
Hvis du i efteråret har givet samtykke til, at din betaling er tilmeldt Betalingsservice, skal du heller ikke gøre noget. Du skal dog være opmærksom på, at kontingent bliver trukket af FAK og ikke Fødevareforbundet NNF. 

Er du ikke på firmatræk eller har givet samtykke til, at din Betalingsserviceaftale er blevet flyttet til FAK, er det vigtigt at du:

1. Tjekker din e-Boks
Du vil modtage et girokort med betaling for kontingent i februar i din e-Boks i slutningen af januar. Du kan med fordel tilmelde girokortet til Betalingsservice. Det er gratis. 

2. Tjekker din postpasse
Hvis du ikke har en e-Boks, får du et girokort med posten. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din postkasse. Du kan med fordel tilmelde girokortet til Betalingsservice. Det er gratis.

Hvis du har spørgsmål til opkrævningen af dit kontingent, er du altid velkommen at ringe til Fødevareforbundet NNF på 38187272