Ved årsskiftet er der trådt nye regler i kraft, som gør det muligt for flere at få gratis a-kasse.
Derfor er der både gode nyheder og penge at spare.
Der er to vigtige regelændringer, som du skal kende, hvis du er under uddannelse. Og er du fyldt 30 år, kan du med rette gøre klar til en lille fejring.
Lige vilkår for studerende over 30
Nu kan alle, der er fyldt 30 år og under uddannelse, nemlig blive medlem af a-kassen på lige fod med andre. Det betyder, at studiemedlemskabet er gratis for alle - uanset alder.
Tidligere skulle man opfylde en række særlige betingelser, når man havde rundet de 30 år. Denne regel er sløjfet nu.
Ændring af indtægtsloft for elever og lærlinge
En anden god nyhed er, at elever og lærlinge nu kan arbejde og have supplerende indtægt i et vist omfang ved siden af deres løn og stadig være gratis medlem af a-kassen. Tidligere var det ikke en mulighed.
Du kan læse om reglerne for indtægt i faktaboksen nederst på siden.
Send en ansøgning og slip for kontingent
Som medlem af Din Faglige A-kasse (FAK) kan du søge om kontingentfritagelse via Min Side. Hvis du opfylder betingelserne, kan du få gratis a-kasse fra den dag, vi modtager din ansøgning.
Hvis ikke du er medlem, men gerne vil være det, kan du melde dig ind i FAK her.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 3818 7272.
Betingelser for gratis medlemskab
• Du skal gå på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
• Hvis din lærlinge/elevløn er under 120,67 % af højeste dagpengesats om måneden (25.451 kr. i 2025), må du have supplerende indtægt ved siden af. Du har ret til gratis a-kasse, så længe din samlede indtægt ikke overstiger 305.421 kr. årligt (25.451 kr. gns./md.).
• Hvis din lærlinge/elevløn er over 120,67 % af højeste dagpengesats om måneden, er det stadig muligt at få gratis a-kasse. Du må dog ikke have supplerende indtægt ved siden af lønnen.
• Du skal søge om gratis a-kasse (kontingentfritagelse) for et år ad gangen. Du finder blanketten på Min Side på fa-k.dk.