Artikel

Om en uge er det for sent: Skynd dig at indstille din kollega - 12 tillidsvalgte er allerede på listen

Syv tillidsrepræsentanter og fem arbejdsmiljørepræsentanter fra Fødevareforbundet NNF er indstillet til Årets TR og Årets AMR 2025. Se dem her og indstil din kollega senest den 19. august.

Det er sidste chance for at give et skulderklap.

Har du en tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, som gør en stor indsats for dig og kollegaerne?

Så skynd dig at indstille din kollega til prisen som Årets TR eller Årets AMR 2025 senest tirsdag den 19. august.

Det tager kun tre minutter, men gør en stor forskel for din kollega.

12 tillidsvalgte fra Fødevareforbundet NNF er indstillet

Det er A4 Medier, der står bag prisuddelingen Årets TR 2025, som løber af stablen tirsdag den 11. november 2025 i Cirkusbygningen i København.

Her hyldes de tillidsvalgte og ildsjælene på de danske arbejdspladser.

Syv tillidsrepræsentanter og fem arbejdsmiljørepræsentanter fra Fødevareforbundet NNF er allerede indstillet til Årets TR og Årets AMR 2025.

Klik på deres navn for at se, hvem der har indstillet dem og hvorfor.

I alt kan tillidsvalgte fra 96 forbund indstilles til priserne.

I uge 35 offentliggør A4 Medier, hvem der er nomineret i de forskellige kategorier.