Medlemsinfo

Klar, parat, løb: Tjek dette, før du snører løbeskoene

Løbeskoene er vigtige, men en personforsikring kan vise sig at være den bedste makker på dine løbeture, hvis uheldet pludselig rammer. Læs med og få fem tips til en god løbestart.

Forårets milde vejr lokker mange til at tage løbeskoene på og komme ud i den friske luft. 

Danskerne er nemlig vilde med at løbe, og omkring hver tredje dansker løber. 


Men inden du snører løbeskoene og sætter i løb, kan det være en god idé at tjekke, om du har den rigtige dækning, hvis du bliver ramt af uheld på løbeturen.  

Dækning, der følger dig hele vejen

Uanset om du er nybegynder eller rutineret løber, kan der ske uforudsete ting på turen: Du kan falde, brække noget, slå hoved og tænder eller komme til skade på anden måde.

Selvom det er sjovere at bruge penge på nye løbesko, puls-ur eller smarte shorts, er det mindst lige så vigtigt at få kigget på, om du har en personforsikring. 

- En personforsikring dækker dig, uanset hvilken fritidsaktivitet eller sportsgren, du går til. Mange løbere har glæde af den, men den er lige så vigtig, hvis du vælger at gå til fodbold, tennis eller karate, siger Rune Bugge, produktansvarlig i Alka.

Personforsikringen hos Alka dækker dig, hvis du kommer ud for en ulykke, mens du dyrker sport, så du får betalt udgifter til behandling, genoptræning og tandskader. Derudover dækker forsikringen også, så du får en erstatning, hvis du er så uheldig at få varige mén af sportsulykken. 

Læs mere og beregn din pris her.

Hvad dækker en personforsikring?

Hos Alka dækker forsikringen blandt andet:

  • Varige fysiske mén, der skyldes ulykkestilfælde.
  • Dobbelterstatning ved mén på 30% eller mere.
  • Udgifter til tandskader, herunder tyggeskader.
  • Behandlingsudgifter til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, akupunktør, osteopat og kranio sakralterapeut.
  • Psykologhjælp ved alvorlige ulykkestilfælde.
  • Nødvendig transport fra ulykkesstedet til nærmeste behandlingssted. 

Sådan får du en god løbestart

Minimér risikoen for skader med disse 5 råd:

  1. Start langsomt og vær tålmodig
    Begynd i et roligt tempo og øg gradvist intensiteten og træningsmængden. Din kondition forbedres ofte hurtigere end dine muskler og sener kan nå at følge med.
  2. Lyt til din krop
    Vær opmærksom på tegn på overbelastning, såsom ømhed, smerter eller hævelse. Hvis du oplever disse symptomer, bør du tage en pause.
  3. Invester i gode løbesko
    Tag en løbetest og invester i et par ordentlige løbesko, der passer til din fodtype og løbestil.
  4. Suppler med styrketræning
    Styrketræning kan hjælpe med at forebygge skader ved at opbygge muskelstyrke og stabilitet.
  5. Sæt realistiske mål
    At have klare, opnåelige mål kan hjælpe med at holde motivationen oppe. Start med små mål og øg gradvist dine ambitioner. 

Kilder: loebeshop.dk og eventyrsport.dk