En værdig tilbagetrækning – et krav for de nedslidte

Formanden for Pensionskommisionen, Jørn Neergaard Larsen hævder på forsiden af JP, at det nuværende pensionssystem er retfærdigt, og at forskellen i levetid mellem akademikere og ufaglærte hovedsageligt skyldes livsstilsvalg som rygning og alkohol.

Men Neergaard tager grundlæggende fejl. Pensionssystemet skal ikke kun sikre retfærdighed på papiret, men også en værdig tilbagetrækning for alle, uanset deres livsforløb.

Alliancen for en værdig tilbagetrækning, bestående af fem fagforbund, hører dagligt fra nedslidte medlemmer. For dem er spørgsmålet om tidligere pension ikke blot tal i et regneark, men et spørgsmål om livskvalitet. Politikerne bør sikre, at dem med de hårdeste job, kan trække sig tidligere tilbage, så ingen tvinges fra arbejdspladsen direkte til sygesengen.

Jørn Neergaard taler om retfærdighed inden for en generation, men de mange lønmodtagere, der har arbejdet med fysisk krævende arbejde i årevis, oplever langt fra retfærdighed. Vores medlemmer – der arbejder inden for blandt andet malerfaget, slagterier, byggeri, VVS og el – mærker dagligt sliddet på deres krop. De lever med smerter og må tage smertestillende piller for at klare arbejdsdagen. Hvordan kan det være rimeligt, at de skal arbejde til langt oppe i 70'erne, hvis deres krop er nedslidt længe inden pensionsalderen?

Neergaard hævder også, at teknologi og innovation gør de fysiske arbejdsfunktioner lettere. Men det er langt fra tilfældet for mange faggrupper. Uanset teknologiske hjælpemidler, kræver mange jobs stadig fysisk styrke og indebærer arbejdspositioner, som belaster kroppen. At antage, at disse fysiske belastninger forsvinder i fremtiden, er ikke blot urealistisk, men også uforsvarligt over for de lønmodtagere, der allerede nu betaler prisen.

Neergaard undervurderer desuden den reelle ulighed knyttet til forskelle i helbred og levetid. Selvom nogle forskelle kan forklares med livsstilsvalg, er det ingen undskyldning for at ignorere de strukturelle forskelle mellem forskellige grupper i samfundet. Folk, der har arbejdet med fysisk krævende jobs hele deres liv, har ganske enkelt ikke samme mulighed for at leve et langt og sundt otium som akademikere med mere stillesiddende arbejde.

Retten til tidlig pension, herunder Arne-pensionen, sikrer, at mennesker med hårdt fysisk arbejde kan trække sig tilbage, før de er totalt nedslidte. Det giver dem mulighed for at nyde deres otium med et
værdigt helbred og bidrager til en mere retfærdig fordeling af livskvalitet i pensionsårene. Retten til tidlig pension anerkender de reelle forskelle i menneskers arbejdsliv og sikrer, at alle får en fair chance for en god alderdom.

Jørgen Neergaard anlægger en teknokratisk tilgang, som ikke forholder sig til de menneskelige konsekvenser af pensionsdebatten. Det er let at tale om statistikker og gennemsnitstal, men bag disse tal findes rigtige mennesker med rigtige liv og reelle udfordringer. Derfor skal vi sikre en pensionsordning, der tager højde for både de fysiske og mentale konsekvenser af arbejdslivets slid. Kun det vil være retfærdigt.

Alliancen for en værdig tilbagetrækning opfordrer politikerne til at se udover økonomiske beregninger og abstrakte principper. Der er brug for at sikre konkrete løsninger, der giver folk med fysisk hårde job, mulighed for en værdig tilbagetrækning, før deres helbred fuldstændigt nedbrudt. Danmark er et velfærdssamfund. Det skal også afspejles i, hvordan vi behandler dem, der har arbejdet hårdest.