Min side
Mandag aften lykkedes det regeringen, Fødevareforbundet NNF og de øvrige parter i ”Den grønne trepart” at blive enige om en aftale om en ny klimaafgift.
Vi er dykket ned i aftalen og udpeger de punkter, der har betydning for vores medlemmers arbejdspladser.
Hvad har Fødevareforbundet NNF fået ud af at være med i forhandlingerne?
Fødevareforbundet NNF har været med til at forhandle hele aftalen, men forbundet har haft et særligt fokus på de dele, der har betydning for vores medlemmers arbejdspladser.
Det har været vigtigt for forbundet at sikre, at landbruget har god tid til at omstille sig, inden klimaafgiften træder i kraft, samt at landmændene kan få rabat på afgiften, hvis de omlægger deres produktion.
Forbundet har også kæmpet for, at aftalen ikke fører til en øget produktion af smågrise til eksport på bekostning af produktionen af slagtegrise.
Forbundet har således sat et væsentligt aftryk på aftalen og afværget en situation, hvor en klimaafgift alene kunne koste tusindvis af fødevarearbejdspladser.
Hvorfor er det vigtigt, at der er en lang indfasning af afgiften?
Det er vigtigt, fordi det giver landmændene mulighed for at omstille deres produktion, inden afgiften indfases fuldt ud. Hvis de investerer i klimavirkemidler, har de mulighed for at slippe for klimaafgiften – allerede fra den træder i kraft i 2030. Dermed trækker afgiften ikke tæppet væk under landmændene.
Hvor mange arbejdspladser koster aftalen?
Der er ikke lavet nogen beregninger på, hvor mange arbejdspladser aftalen koster. Økonomiminister Stephanie Lose (V) har udtalt, at den kan koste op imod 1.000 arbejdspladser inden for landbrug og skovbrug.
Men da landmændene helt kan slippe for en afgift, hvis de mindsker deres udledning, er der grund til at tro, at klimafgiften i sig selv vil koste meget få eller ingen arbejdspladser indenfor fødevareindustrien. Arbejdspladserne kan desværre stadig risikere at blive nedlagt af andre årsager, men aftalen sikrer, at Danmark kan gennemføre en grøn omstilling af landbruget uden, at det i sig selv koster fødevarearbejdspladser.
Hvordan kan landmændene slippe med 0 kr. i afgift?
Der bliver udarbejdet en liste med klimavirkemidler, som landmændene kan investere i. Når de omlægger deres produktion, så de mindsker deres udledning, får de rabat på klimafgiften. Landmændene har mulighed for helt at slippe for at betale en CO2-afgift, hvis de indfører tilstrækkelig ny teknologi til nedbringelse af CO2.
Hvilke konsekvenser har det, at aftalen lægger op til en forskel i afgiften på smågrise og slagtegrise – og hvad skal der gøres ved det?
Klimaafgiften opkræves som udgangspunkt på baggrund af udledning af klimabelastende stoffer i Danmark. Derfor er afgiften på smågrise til eksport markant lavere end afgiften på slagtegrise. Den forskel kan risikere at øge produktionen af smågrise til eksport på bekostning af slagtegrise.
Derfor fremgår det også af klimaaftalen, at regeringen vil tage initiativer til at udligne forskellen på klimaafgiften mellem smågrise og slagtegrise.
Dette skal enten ske ved at give en kontant belønning til griseproducenterne, når grise slagtes i Danmark, finansieret af en produktionsafgift på alle nyfødte grise, eller ved at basere klimaafgiften for grise på udledningen i hele grisens liv - hvad enten den fedes op i Danmark eller udlandet.
Dermed kan de griseproducenter, der eksporterer smågrise ud af Danmark, ikke nyde godt af en lavere klimaafgift.
Hvorfor indeholder aftalen skattelettelser til slagterierne?
Fødevareforbundet NNF har kæmpet for, at aftalen kan være med til at gøre slagterierne mere konkurrencedygtige og dermed sikre arbejdspladser.
Et af midlerne er en skattelettelse i form af en reduktion i slagteriernes betaling til kødkontrol. Det er med til at sænke slagteriernes omkostninger, og det har – forhåbentligt – en positiv betydning for deres konkurrenceevne.
Hvorfor er det vigtigt, at klimaaftalen er holdbar?
Et af de store problemer for dansk landbrug har været, at der hyppigt er blevet ændret i landbrugets vilkår. Det har skabt usikkerhed blandt landmændene, der ofte har givet udtryk for, at de ikke tør investere i deres bedrifter.
Med en klimaaftale, der tilgodeser begge sider af Folketinget, og som er forhandlet på plads med så forskellige parter som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Kommunernes Landsforening, er aftalen så bredt funderet, at usikkerheden for landbrugets fremtid er mindsket markant. Nu ved alle parter, hvad de langsigtede vilkår for dansk landbrug er.
Hvad sker der nu?
Aftalen skal nu behandles af Folketinget. Det er forventningen, at der er et klart flertal for aftalen på tværs af partierne. Flere oppositionspartier har allerede været ude og bakke aftalen op. Til genhæld er det usikkert om en behandling og vedtagelse kan ske på denne side af sommerferien, eller om det må vente til efter sommer.
Når Folketinget har vedtaget en klimaaftale, skal den godkendes i EU. Det skal al lovgivning, da EU skal sikre, at aftalen ikke bryder med EU’s lovgivning. Det er således i sidste ende op til EU at beslutte, om aftalen kan implementeres eller ej. Det er derfor helt afgørende, at de danske politikere lægger sig i selen for at få godkendt så mange af aftalens elementer som muligt. Det bliver ikke en let opgave, og Fødevareforbundet NNF vil være årvågen vagthund, der holder øje med, at forbundets aftryk på aftalen ikke forsvinder.
