Nyhed

Klimaaftalen afværger frygten for tab af fødevarearbejdspladser

Det er lykkedes Fødevareforbundet NNF af få sat nogle afgørende aftryk på den grønne treparts aftale om en klimaafgift. – Vi har fået afværget frygten for, at aftalen vil koste op imod 8.000 fødevarearbejdspladser, konstaterer forbundsformanden.

Mandag lykkedes det regeringen, Fødevareforbundet NNF og de øvrige parter i ”Den grønne trepart” at blive enige om en aftale om en ny klimaafgift:

- Vi er nået frem til en aftale, der på den ene side sikrer, at Danmark når sine klimamål og på den anden side afværger det råvaretab, som mange frygtede som konsekvens af klimafgift. Der er i forvejen rigelige med udfordringer for den danske fødevareindustri og de danske fødevarearbejdere. Bevarelsen af danske arbejdspladser har været det vigtigste for mig gennem forløbet. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er fundet nogle løsninger, der afværger risikoen for tab af tusindvis af danske fødevarearbejdspladser, siger Ole Wehlast.

Han hæfter sig ved, at klimaafgiften indføres på et relativt lavt niveau i 2030 og først bliver fuldt indfaset i 2035.

- Aftalen giver landmændene god tid til om at omstille deres produktion. Den kommer ikke som en tyv i natten og river tæppet væk under landbruget, siger Ole Wehlast.

Klimafgift på 0 kr.

Endnu mere afgørende er det dog ifølge Wehlast, at landmændene får mulighed for helt at slippe for at betale en klimafgift, hvis de ved hjælp af klimavirkemidler mindsker deres udledning:

- Aftalen motiverer landbruget til at gennemføre den grønne omstilling ved at belønne de landmænd, der investerer i klimavenlige løsninger. Det er vigtigt at huske, at målet med en klimafgift ikke er at skrabe penge ind til statskassen. Målet er et klimamæssigt bæredygtigt landbrug, siger Ole Wehlast.

Siden parterne første gang satte sig ved forhandlingsbordet, har Ole Wehlasts mål været at begrænse tabet af råvaregrundlag. En høj CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2 risikerer ifølge Svarer-rapporten at koste op imod 8.000 arbejdspladser, men det skrækscenarie visker dagens aftale bort:

- Når landmændene, både inden for kvæg- og grisesektoren, har mulighed for at slippe med en klimaafgift på 0 kr., så udgør afgiften ikke i sig selv en trussel mod råvareforsyningen til fødevareindustrien. Den truer dermed heller ikke de lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig får de landmænd, der ikke gennemfører en fuldstændig grøn omstilling, en lavere afgift, end Svarer-udvalget lagde op til, forklarer Ole Wehlast, og fortsætter:

- Arbejdspladserne kan naturligvis stadig være i fare for at blive nedlagt af andre årsager, men aftalen sikrer, at vi kan gennemføre en grøn omstilling af landbruget uden, at det i sig selv koster arbejdspladser, konstaterer Ole Wehlast.

Nye tiltag skal fastholde slagteriernes råvareforsyning

Ole Wehlast har i forhandlingerne insisteret på, at det er helt afgørende at skelne mellem de dele af landbruget, der sikrer danske fødevarearbejdspladser, og de dele, der ikke gør. Også selvom det ikke var en del af regeringens kommissorium til den grønne trepart.

En klimaafgift må med andre ord ikke gøre det mere attraktivt at producere smågrise fremfor slagtegrise. Wehlast har derfor fremlagt en række krav, der skal stimulere produktionen af slagtegrise og vanskeliggøre produktionen af smågrise til eksport. Krav, der nu er blevet en de l af aftalen:

- Nu står det sort på hvidt, at de danske politikere skal arbejde for at finde løsninger, der begrænser eksporten af smågrise til fordel for en øget produktion af slagtegrise. Det er et stort og vigtigt skridt, og jeg vil gerne love, at Fødevareforbundet NNF vil være en årvågen vagthund, der vil holde politikerne op på den opgave, de har fået pålagt af den grønne trepart, siger han.

FAKTA: FØDEVAREFORBUNDET NNF’S AFTRYK PÅ AFTALEN OM EN NY KLIMAAFGIFT:

Se Fødevareforbundet NNF’s aftryk på aftalen på side 40-41:

  • Større afgiftsbidrag fra smågrise til eksport: Regeringen vil tage initiativer til at udligne den store forskel på klimaafgiften mellem slagtegrise og smågrise. Enten med en slagtepræmie finansieret af en produktionsafgift på alle nyfødte grise i Danmark eller ved at basere klimaafgiften for grise på udledningen i hele grisens liv, hvad enten den fedes op i Danmark eller udlandet. Dermed kan de griseproducenter, der eksporterer smågrise ud af Danmark, ikke nyde godt af en lavere klimaafgift.
  • Dyrevelfærd: Regeringen vil arbejde for EU-lovgivning, der nedsætter transporttiden for levende dyr, der bliver fragtet til slagtning og opfedning.
  • Skattelettelse til slagterierne: Slagteriers betaling for kødkontrol skal reduceres, hvormed de samlede omkostninger ved slagteridrift reduceres.