Der er en særlig god grund til at være opmærksom på de kontante fordele, der er ved at være medlem af Fødevareforbundet NNF, hvis du er på lærlingeløn eller SU.
Vi har samlet tre medlemstilbud, der kan gøre en forskel for pengepungen:
Billigt abonnement til mobilen
Alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF har adgang til Alka Mobil. Her kan du vælge mellem fire forskellige abonnementer, hvor det billigste blot koster 39 kroner om måneden.
Den mest populære pakke er den med 30 GB data, fri tale, fri sms og fri mms, der blot koster 79 kroner om måneden.
De bedste rabatter på alt fra tøj til elektronik
Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du adgang til PlusKort, der sikrer dig rabatter i masser af forretninger, på oplevelser og på rejser. Få f.eks.
- Op til 40 pct. rabat på mobiler og anden elektronik fra Samsung.
- 15 pct. rabat på gavekort til Europas førende mode-platform Zalando.
- 15 pct. rabat på tøj fra Adidas.
Se de mange andre rabatter hos PlusKort.
Gratis ansvarsforsikring
Denne her fordel skal du slet ikke gøre noget for at få, men har helt automatisk, når du er under 25 år. Alle medlemmer af forbundet, der er mellem 18 og 25 år, har nemlig en gratis ansvarsforsikring gennem Alka.
Dermed undgår du at skulle betale mange tusinde kroner i erstatning, hvis du ved et uheld kommer til at gøre skade på andre eller ved et uheld ødelægge andres ting. Du kan højest komme til at betale 1000 kr., der er din selvrisiko.
Er du kommet til at gøre skade på en anden, eller har du været så uheldig at ødelægge noget så ring til Alka på 70 12 14 16.