Mille og Mille er lærlinge i Herning, selvom det aldrig var planen

Nogle unge har en idé om, hvad de gerne vil arbejde med. Andre har ingen ide. Fælles for alle er dog, at ens karrierevej gennem livet sjældent ender ud i det, som man tænkte i 8. klasse.

Det kan 23-årige Mille Klit Bendixen og 29-årige Mille Marie-Louise Thorsted Waldstrøm skrive under på, selvom de stadig er unge. Mille Marie-Louise Thorsted Waldstrøm var godt i gang med landbrugsuddannelsen, da hendes mand pludselig kom ud for en ulykke og blev ude i stand til at arbejde.

Den nye hverdag hang ikke sammen med udsigterne til et uforudsigeligt landmandsliv. Hun blev anbefalet slagterfaget og besluttede sig for at give lærepladsen et skud.

Hun kunne jo altid skifte til noget andet, hvis det ikke var hende. I dag skal hun ingen steder. Og det skal Mille Klit Bendixen heller ikke.

- Jeg skulle læse biologi på Aarhus Universitet, men jeg ville ikke starte med fjernundervisning under corona. Derfor tog jeg et sabbatår og fik et job her som afspritter. Det udviklede sig til et job i pre-ssop, hvor man arbejder om natten med fødevarehygiejne og sikrer sig, at slagteriet er klar til opstart. Det endte med, jeg slet ikke ville herfra, så derfor søgte jeg lærlingestillingen, siger Mille Klit Bendixen.

Et væld af muligheder

Fordomme er der nok af om slagterfaget, men ”Millerne” havde ingen betænkeligheder ved selv at starte. Dog var Mille Marie-Louise Thorsted Waldstrøms familie en smule nervøs for historierne om arbejdsmiljøet, for da hun startede som lærling, var hun netop blevet gravid.

Deres fordomme blev dog gjort til skamme.

- Mens jeg var gravid, løftede jeg aldrig en kasse selv, tog aldrig noget fra et højt stativ eller lignende. Alle var og er stadig så hjælpsomme, og generelt på slagteriet er der en konsensus om, at vi alle er på samme hold. Det gør slagteriet til et virkelig rart sted at arbejde, fortæller Mille Marie-Louise Thorsted Waldstrøm.

Mille Klit Bendixens familie støtter hende også i valget, men hun mødte mange løftede øjenbryn, fordi de troede hun skulle læse på universitet og blive f.eks. dyrlæge. For hende er slagterfaget dog meget mere end at skære en gris op.

- Jeg synes hygiejneaspektet er spændende, og når jeg er udlært og har fået et par års erfaring, vil jeg gerne videreuddanne mig til fødevaretekniker. Derfor er jeg heller ikke bange for, om jeg nu har valgt forkert ved at have byttet det med en universitetsuddannelse, fordi jeg med denne retning også har mulighed for at gå i den retning med fødevarehygiejne og lignende, siger Mille Klit Bendixen.  

”Slagterfaget er ikke et mandefag”

De to kvinder køber ikke præmissen om, at de er i et mandefag. Ifølge dem er der flere afdelinger på et slagteri, hvor der er flere kvinder end mænd, og faktisk har Danish Crown også oplevet en stigning i antallet af kvindelige slagterlærlinge.

De benægter ikke, at det ikke kan være et fysisk hårdt arbejde til tider, men det er ikke hårdere, end at kvinder også kan klare det, hvis man har lysten. De benægter heller ikke, at tonen kan blive sjofel eller drenget. Men for dem er det ikke anderledes end det man kan opleve andre steder.

- Selvom det ligner, at her arbejder der mange gamle og halvsure mænd, så er de enormt hjælpsomme og vil gerne give tips og tricks videre til os unge, så vi alle som hold bliver bedre. Slagteriet er et sted, hvor der er plads til alle og man ikke går synderligt op i, hvad din baggrund er. Som lærling kan du starte fra nul, hvis bare du har lysten til at lære. Det synes jeg er fedt, slutter Mille Klit Bendixen.