Min side
Den nyudlærte tarmrenser, Heidi Vad, havde levet hele sit 28-årige liv i Nordjylland og havde ingen planer om at rykke teltpælene op. Lige indtil hun og kollegaerne fik den chokerende nyhed den 20. april: Slagteriet i Sæby skulle lukke.
- Jeg tænkte: ’Fuck, hvad gør jeg nu? Kan jeg flytte til Horsens?’, fortæller hun.
Der var nemlig ikke andre muligheder end at flytte 200 km sydpå, hvis hun ville fortsætte i faget som tarmrenser. Og det ville hun.
Jeg er så ekstremt glad for mit arbejde, og jeg har en stor stolthed i det, jeg laver.
- Jeg er så ekstremt glad for mit arbejde, og jeg har en stor stolthed i det, jeg laver. Det er lige mig. Jeg kunne ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle lave, siger hun.
Beslutningen om at flytte var derfor i virkeligheden ikke så svær og blev gjort nemmere af, at en del af hendes uddannelse foregik på slagteriet i Horsens. Så hun kendte det. Nu er lejligheden i Nørresundby skiftet ud med et nybygget hus i Nim mellem Horsens og Brædstrup, hvor Heidi Vad bor sammen med kæresten Martin og parrets hund. Selvom hun nu er længere væk fra familien, har skiftet været godt, fortæller hun.
- Det er rart at komme ud og prøve at stå lidt mere på egne ben. Jeg var måske lidt for afhængig af familien og skal nu være lidt mere voksen. Det gør noget godt for mig, siger hun.
Jeg føler mig godt hjemme, og de er rigtig gode til at tage imod en her.
På slagteriet i Sæby tog Heidi Vad og kollegerne sig af op mod 48.000 grise om ugen. På Danish Crown i Horsens slagtes der det dobbelte, og det kan godt mærkes på tempoet fortæller hun. Størrelsen gør også en forskel kollegerne imellem.
- Det hele var lidt mere tæt i Sæby. Der var færre folk, så man kom lidt tættere ind under huden på hinanden. Men jeg synes, at der er et godt fællesskab i Horsens, siger Heidi Vad og fortsætter:
- Jeg føler mig godt hjemme, og de er rigtig gode til at tage imod en her. Det gjorde det også lettere at falde til, at jeg kendte slagteriet lidt fra uddannelsen og havde nogle relationer her, siger hun.
