Samarbejdet blev afgørende, da 700 slagteriarbejdere stod uden job

Torsdag den 20. april fik medarbejderne hos Danish Crown i Sæby besked om, at slagteriet var indstillet til lukning. To måneder senere, den 21. juni, blev den sidste gris slagtet, og slagteriarbejderne forlod for sidste gang slagteriet.

Men den dag udmeldingen kom i april fik en masse aktører travlt med at hjælpe de opsagte slagteriarbejdere godt videre hurtigst muligt. For hvad gør man, når 700 slagteriarbejdere pludselig står uden job i et område af Danmark, hvor udbuddet af ufaglært arbejde er begrænset, og tiden er en afgørende faktor? 

Her fortæller tillidsrepræsentanten, afdelingsformanden, forbundssekretæren, fabrikschefen, borgmesteren, afdelingslederen i jobcenteret og den nye arbejdsgiver, hvad de konkret gjorde, og hvordan de oplevede samarbejdet.

Jens Erik Hansen, tillidsrepræsentant hos Danish Crown Sæby:
”Mine kollegaer er sindssygt glade for den opbakning og hjælp, de har fået”

Hvad var din rolle?

På selve dagen var der mange af mine kollegaer, der havde behov for at blive samlet op. Folk havde selvfølgelig en masse spørgsmål og havde svært ved at forholde sig til, hvad der skulle ske nu.

Ved forhandlingsmøderne med Danish Crown, fik vores uddannelsesambassadør og reservetillidsrepræsentant Henning Sørensen lov til at blive en del af den jobbank, som jeg skulle bestyre. Det var jeg rigtig glad for, fordi der var mange, som var i gang med kurser, og i hele opsigelsesperioden ville rigtig mange afsted på uddannelse. Al Hennings tid gik med at tage sig af uddannelse, og så forsøgte jeg at tage mig af alle de andre opgaver med at gøre folk klar til at finde et nyt job og få lavet en plan for, hvordan hele forløbet skulle være sammen med Fødevareforbundet NNF, Danish Crown, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne.

Vi arrangerede jobmesser og uddannelsesmesser – både interne og eksterne – med alle dem, der på nogen måde kunne bidrage med noget positivt i den situation, vi stod i. Vi fik en sms-tjeneste op at stå, hvor kollegaerne kunne tilmelde sig, og brugte også vores Facebook-gruppe. Her informerede vi om alle de forskellige ting, der foregik, og alle de muligheder der var både internt og eksternt. Vi bruger det stadig til at holde kontakt med dem, der er ledige, og informere dem om, hvilke jobmuligheder der er.

Hvordan fungerede samarbejdet?

Det har været et kanon forløb med alle de involverede parter. Alle har simpelthen bidraget med alt, hvad de kunne for at hjælpe os efter bedste evne. Det har været en fornøjelse, og jeg er både glad for og stolt over det samarbejde, der har været med jobcenteret og Fødevareforbundet NNF. Det har betydet rigtig meget – også for mine kollegaer. De er sindssygt glade for den opbakning og hjælp, de har fået. Nogle af dem har aldrig prøvet at lave en ledighedserklæring, men a-kassen har været der, når vi havde behov for det. Bare vi overvejede at række en finger op, så var de der. Så jeg har kun ros hele vejen rundt.

Nu er det et halvt år siden, at slagteriet lukkede. Hvad tænker du om det i dag?

Jeg synes stadig, at det er en forkert beslutning, Danish Crown har truffet, men det hjælper jo ikke noget. Det er selvfølgelig bittert, at det var os, der blev ramt, men det ville det jo have været for alle. Vi må få det bedste ud af situationen, selv om den var træls.

Det er positivt at se alle de kollegaer, der er kommet i nyt arbejde. Nogen siger, at det her skulle de have gjort for mange år siden, men de savner samtidig deres gamle arbejde og kollegaer, mens det stadig gør ondt på andre, bare de kører forbi de tomme bygninger, hvor slagteriet lå.

Svend Erik Andersen, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland:
”Vi er lykkedes med at slå ring om medlemmerne og få hjulpet dem”

Hvad var lokalafdelingens rolle?

Da udmeldingen kom, satte vi alt ind for at være der for medlemmerne. De blev næsten mandsopdækket af både vores faglige kollegaer og kollegaer fra a-kassen, som har siddet i slagteriets kantine flere gange om ugen for at hjælpe og svare på alle de spørgsmål og usikkerheder, der opstod.

I forhandlingsforløbet efter udmeldingen kæmpede vi sammen med Frederikshavns Kommune og de lokale landmænd for at redde slagteriet. Vi havde flere forslag og rakte hånden ud til Danish Crown for at finde en fælles løsning. Jeg troede faktisk, at vi ville være nået nogen vegne med DC, men de hældte det hele ned af brættet, så det lykkedes os desværre ikke at komme i mål.

Hvordan fungerede samarbejdet?

Vi har haft god sparring og et godt samarbejde med Frederikshavns Kommune gennem hele forløbet. Vi havde begge en stor interesse i at se, om der var nogle muligheder for at redde slagteriet eller nogle af arbejdspladserne.

Da først vi indså, at lukningen var en realitet, var næste skridt at sætte alle sejl ind for at få folk videre i andet arbejde eller få sendt dem afsted på kurser og efteruddannelse. I starten havde vi nogle problemer med at få Danish Crown til at åbne tegnebogen, men når det er sagt, så synes jeg, at alle involverede aktører har kendt deres rolle og udfyldt den. Både jobcentrene, RAR Nordjylland, a-kassen og Arbejdsmarkedssekretariatet i forbundet, som vi også har haft et tæt samarbejde med. Jeg synes, at vi er rykket sammen i bussen og har slået vingerne ud over de ledige så de kunne få den bedst mulige hjælp.

Nu er det et halvt år siden, at slagteriet lukkede. Hvad tænker du om det i dag?

Da udmeldingen kom, havde vi 693 medlemmer på slagteriet, og det eneste, de ville, var at blive der. Men som tiden er gået, har de fået øjnene op for nogle af de andre kompetencer, de har. Jeg har hørt flere sige, at det er positivt, at de er kommet videre med noget andet, som de er glade for. Der viser sig nogle nye åbninger, og det er jo en fed udvikling i sådan en proces.

Men der er ingen tvivl om, at lukningen var en katastrofe for både de berørte medarbejder, for lokalområdet, for kommunen og for os. Jeg synes, at vi er lykkedes med at slå ring om medlemmerne og få hjulpet dem med de usikkerheder, der har været. Der er mange især af de ældre, som ikke er så digitale, og de får stadig hjælp til at udfylde ydelseskort osv. Der er ikke nogen, der bliver efterladt på perronen.

Per Hansen, forbundssekretær i arbejdsmarkedssekretariatet i Fødevareforbundet NNF:
” Alle har budt ind der, hvor de har haft mulighed for at gøre en forskel”

Hvad var forbundets rolle?

Vi har haft to vigtige roller. Da Danish Crown meddelte, at de agtede at indstille slagteriet til lukning, gik vores faglige kolleger i Overenskomstsekretariatet i gang med forhandlingerne med slagteriet. Da det stod klart, at det ikke var muligt at redde slagteriet, fokuserede forhandlingerne på den socialplan, der beskriver vilkårene for lukningen. De forhandlingerne tog omkring tre uger, og herefter tog vores Arbejdsmarkedssekretariat over. Vores rolle har først og fremmest været at koordinere alle de forskellige aktører, der har været inddraget i arbejdet med at få de fyrede slagteriarbejdere videre i job.

Vi sørgede for at være med fra det allerførste møde, der fandt sted fem dage efter meddelelsen om lukningen. Da lukningen var en realitet, nedsatte vi en styregruppe, hvor der sad repræsentanter fra alle involverede aktører: tillidsvalgte fra slagteriet, repræsentanter fra vores lokalafdeling, repræsentanter fra vores a-kasse, fra vores Organisations- og Administrationssekretariat, de forskellige jobcentre og fra kommunen. Styregruppen mødtes mindst en gang om ugen på Teams.
Det var vigtigt for os, at alle dem, der sad i styregruppen, var folk, der havde praktiske opgaver i forbindelse med lukningen. Det var ikke en politisk styregruppe – det var en praktikergruppe, og opgaven var at sikre at mange som muligt kom så godt som muligt videre i job efter lukningen.

Hvordan fungerede samarbejdet?

Det var første gang, at vi fra forbundets side har taget initiativ til at lave en så struktureret indsats, hvor alle involverede løbende koordinerede arbejdet mellem sig. Og det er jo en selvstændig pointe, at vi ikke havde mange dage til at planlægge forløbet. Når det er sagt, så har samarbejdet, set fra min stol, været rigtig godt. Jeg har oplevet, at alle har budt ind der, hvor de har haft mulighed for at gøre en forskel. Hvad enten vi taler vores lokale afdeling, kommunen, nye arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutionerne, så har alle været opsatte på at løse den her opgave bedst muligt. Da vi havde allermest travlt, i ugerne lige omkring lukningen, var det et temmelig omfattende maskineri, der kørte. Det krævede et vist overblik, men opgaven lykkedes, fordi så godt som alle parterne løftede deres opgave og ansvar.

Var der særlige udfordringer i forløbet?

I socialplanen havde Danish Crown afsat en pæn pose penge, der blandt andet skulle bruges til at opkvalificere slagteriarbejderne og gøre dem klar til deres næste job. Men puljen skal bruges i slagteriarbejdernes opsigelsesperiode - altså i tiden frem til lukningen. Derfor var det en streg i regningen, at Danish Crown insisterede på at holde en fuld produktion kørende helt frem til den 21. juni. Det gjorde det rigtig vanskeligt at sikre vores medlemmer den uddannelse eller de kurser, de havde behov for, for at kunne få et nyt arbejde. Jeg havde gerne set, at Danish Crown havde været lidt mere optagede af at give de fyrede medarbejdere de bedst mulige kort på hånden, og lidt mindre optagede af at køre en fuld produktion. Jeg tror, at der er behov for at gentænke mulighederne for at sikre, at de penge, der er afsat til medarbejderne, også rent faktisk bliver brugt på medarbejderne. Det gør lidt ondt at se puljen ryge tilbage i Danish Crowns kasse. Især når der er medarbejdere, der har fået afvist deres ønske om uddannelse og opkvalificering.

Jesper Sørensen, fabrikschef Danish Crown Sæby (nuværende produktionsdirektør i Danish Crown):
”Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe”

Hvad var Danish Crowns rolle?

Da vi først havde givet medarbejderne beskeden om lukningen, var det, der fyldte, hvordan vi kunne få dem godt videre. Det er folk, vi kender og har en relation til, så vi vil selvfølgelig hjælpe dem, så godt vi kan. Vi er også forpligtet til nogle ting som virksomhed, men vi ender med at gøre mere end det.

Helt konkret gør vi en palet af ting. Vi er ikke forpligtet til at give fratrædelsesgodtgørelse, når medarbejdere forlader virksomheden i fratrædelsesperioden, men det opbløder vi, så man også kan få noget med herfra, hvis man holder før.

Vores socialplan træder samtidig i kraft, hvor der bliver sat nogle midler af til at hjælpe medarbejderne videre. Der bliver etableret en jobbank, og vi laver et setup med forbund, kommune, det regionale arbejdsmarkedsråd – alle de spillere, der er i Nordjylland – hvor vi koordinerer indsatsen. I forhold til uddannelse indretter vi en stor del af kantinen til, at folk kan blive interviewet og få klarlagt, hvad deres kompetencer er, og hvad de ønsker.

I starten af juni sætter vi en uddannelsesmesse og en jobmesse op. Vi laver også en intern jobmesse med de andre virksomheder i Danish Crown og arrangerer busture, så medarbejderne kan få et en idé om, hvordan det er at skifte til en anden landsdel, og hvordan de andre slagterier ser ud.

Efter lukningen bliver det i høj grad lagt over på jobbankbestyreren at hjælpe folk. Der bliver vi nødt til at sige, at nu er det nogle andre, der tager over. Jeg synes, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe.

Hvad var den største udfordring i samarbejdet?

Det begyndte at blive svært i forhold til uddannelse. Der var et pres fra medarbejderne og Fødevareforbundet NNF for, at uddannelse skulle ligge i opsigelsesperioden. Det har noget at gøre med, hvem der skal betale, og hvordan medarbejderne får deres penge. Det kan jeg sagtens forstå.

Jeg kan bare ikke uden videre pille folk ud af driften og holde slagteriet kørende, selvom jeg gerne ville. Derfor ender vi i en del situationer, hvor vi bliver nødt til at sige, at det ikke kan lade sig gøre at komme på uddannelse på en given dato eller i det omfang, der er ønsket. Der er nogle interesser, der stikker i forskellige retninger i den periode, hvor det er virkelig svært at imødekomme alle.

Hvordan fungerede samarbejdet overordnet set?

Det har været tæt på det bedste, jeg kunne ønske. Der har nærmest ikke været noget at sætte en finger på. Vi har selvfølgelig nogle forskelligartede interesser og mange ting, der skal gå op, men jeg synes, vi får det løst rigtig godt.

Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune:
”Det er gået bedre end forventet, men vi må endelig ikke sige, at opgaven er løst”

Hvad var kommunens rolle?

Da udmeldingen om lukningen kom, var det vigtigt for mig at komme ud på slagteriet og vise medarbejderne, at kommunen var der for dem, og vi nu gik i gang at hjælpe dem bedst muligt. Vi aftalte allerede dér med Danish Crown og Fødevareforbundet NNF, at vi skulle have et kontor på slagteriet – en slags satellit af jobcenteret – hvor vi kunne hjælpe, når folk begyndte at spørge til deres muligheder og rettigheder.

I den efterfølgende forhandlingsperiode kastede vi os sammen med Fødevareforbundet NNF ind i at få afklaret med Danish Crown, om der var noget, vi kunne gøre for at bevare slagteriet. Tænk, hvis vi kunne redde bare nogle af arbejdspladserne. Vi holdt også Danish Crown op på, hvad de kunne bidrage med til fx efter- og videreuddannelse. Det var Fødevareforbundet NNF også gode til.

Kommunen havde en central og faciliterende rolle i forhold til alle de involverede parter. Vi lavede ret hurtigt en taskforce, hvor vi inviterede fagbevægelsen og direktører og ledere fra de store virksomheder ind for at afklare, om de manglede arbejdskraft, og hvilke kompetencer de efterspurgte, når vi skulle til at efter- og videreuddanne. Vi koordinerede også med jobcentrene, arrangerede job- og uddannelsesmesser og forsøgte hele tiden at vise medarbejderne, at vi var klar til at lave en 1:1-indsats, og vi gjorde, hvad vi kunne for dem.

Hvordan fungerede samarbejdet?

Alle parter var smerteligt bevidste om, hvad vores roller var i så svær en situation. Vi vidste alle sammen godt, hvad vi skulle gøre, og så var kunsten at få de tandhjul til at køre på en god og glat måde. Det, synes jeg virkelig, lykkedes for os. Vi respekterede hinanden og gjorde alle sammen det, vi skulle.

Nu er det et halvt år siden, at slagteriet lukkede. Hvad tænker du om det i dag?

På den ene side er jeg faktisk glad og overrasket over, hvor mange der allerede er kommet videre og har fundet et andet job. Samlet set synes jeg, at det er gået bedre end forventet, men vi må endelig ikke sige, at opgaven er løst, fordi der er stadig nogen, der ikke har fundet et job, og dem skal vi tage rigtig godt fat om.

På den anden side er jeg fortsat trist over, at slagteriet lukkede. Det har været der over 100 år, og det er en del af vores dna. Det er et tab og et smæk på vores selvforståelse, at vi ikke har et slagteri i Sæby mere. Jeg ser stadigvæk tidligere ansatte, der går rundt i en Danish Crown-jakke, og det er ikke noget, vi laver sjov med. Der går man over og siger: ”Nå, du har beholdt din jakke…”, fordi det er følsomt stadigvæk.

Heidi Juel Frederiksen, afdelingsleder Job og Vejledning i Jobcenter Frederikshavn:
” Alle bød ind og ville gerne hjælpe medarbejderne bedst muligt videre”

Hvad var jeres rolle?

Da historien breakede i medierne, kontaktede både uddannelsesinstitutioner, virksomheder og jobcentre i nabokommunerne os og tilbød deres hjælp. Vi fik ret hurtig lavet en arbejdsfordeling med arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, som er dem, vi samarbejder med omkring varslingssager.

Forholdsvis hurtigt blev der etableret en styregruppe med tillidsrepræsentanterne på Danish Crown, Fødevareforbundet NNF, Danish Crowns ledelse i både Sæby og Randers og arbejdsmarkedskontoret, hvor vi hele tiden holdt hinanden opdateret om indsatserne.

Jobcenteret koordinerede rigtig meget, men vi havde også en direkte dialog med medarbejderne på slagteriet. Der blev holdt knap 360 individuelle samtaler, og vi arrangerede en jobmesse, hvor over 30 virksomheder deltog.

Arbejdsmarkedskontoret var ansvarlig for dialogen med uddannelsesinstitutionerne, mens min primære opgave var at koordinere indsatsen med virksomhederne og alle de omkringliggende jobcentre, der havde borgere, som var medarbejdere ansat på Danish Crown i Sæby. Vi holdt ugentlige møder for hele tiden at sikre, at jobcentrene var orienteret og havde mulighed for at være involveret i opgaveløsningen.

Hvordan fungerede samarbejdet?

Det har fungeret rigtig godt. Ret hurtigt fik vi aftalt nogle kommunikations- og kommandoveje for at sikre, at alle parter fik orienteret hinanden løbende. Vi fik sat i system, hvem der havde styr på hvad, og det gav en tryghed og tro på, at vi nok skulle komme godt i mål. Vi fik sat rigtig mange ting i gang, fordi ingen stod alene med hele den praktiske del. Jeg tror ikke, at nogen af os var lykkedes alene med den her opgave.

Vi var gode til at hjælpe hinanden, og alle bød ind og ville gerne hjælpe medarbejderne bedst muligt videre. Det har været en svær situation, men selv om vi er fra forskellige organisationer, har vi har løst opgaven sammen, og det har gjort en forskel.

Nu er det et halvt år siden, at slagteriet lukkede. Hvad tænker du om det i dag?

Jeg synes, at vi står et mere positivt sted i dag, end jeg havde turde håbe på. Samlet set er der knap 300 medarbejdere, der stadigvæk er ledige, og der skal selvfølgelig en stor indsats til for at understøtte dem. Jeg tror, at vores samlede indsats og de mange medarbejderes vilje til at finde et nyt job, har gjort en stor forskel.

Carina Holst Kristensen, HR-chef, ProCon Wind Energy:
”Andre virksomheder skal ikke være bange for at springe ud i det her”

Hvad var jeres rolle?

Til et møde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fortæller vi, at vi er udfordrede med at få medarbejdere til nogle af vores kommende projekter. Styrelsen gør os så opmærksom på kabelmontøruddannelsen, og at Danish Crown opsiger 800 mennesker. Jeg kigger over på vores driftschef og spørger, om det vil være muligt at omskole slagteriarbejdere til kabelmontører. Han siger: ’Ja, hvorfor ikke?’.

Efter jobmessen på slagteriet i juni, hvor vi efterlyser 50 og 100 nye kolleger i Aalborg, er vores telefoner rødglødende. Vi har foreløbigt taget 60 nye medarbejdere ind, hvoraf de 32 kommer fra Danish Crown.

Selve kabelmontøruddannelsen bliver dækket af varslingsmidler og puljer fra Jobcentrene. Vi skriver kontrakt med de kommende medarbejdere, inden de går i gang, og de er så ansat og får løn fra os, fra de er færdige med uddannelsen.

For os har projektet handlet om to ting:

For det første handler det om at skaffe medarbejdere til opgaverne. Det er svært at få danske elektrikere. En dansk elektriker vil hellere lave noget mere specialiseret arbejde end kabeltræk, og 70 % af vores arbejde består netop af kabeltræk. Så vi kunne lige så godt dele arbejdet op.

For det andet handler det om at bruge lokal arbejdskraft og derved nedbringe omkostninger til fly, ophold osv. Samtidigt tager vi et socialt ansvar, hvilket passer til vores DNA og vores forretningsværdier.

Hvordan har erfaringerne været?

Erfaringerne har været rigtig gode. Det er både vores egen oplevelse og det, vi hører fra kunden, der ejer projektet. Der er stadig nogle ting, de nye kolleger skal lære, men de er meget villige og åbne. Det ser ud til, at det har været en rigtig god idé det her.

Hvordan har samarbejdet med de forskellige aktører været?

Det har været helt fantastisk. Jeg startede med at sige til STAR og Jobcentrene, at jeg ikke ved, hvad der er af muligheder, eller hvordan man griber det an. Så det er dem, der har været proaktive. De har givet mig lister med, hvad vi har skullet været opmærksomme på, og hvad vi skulle tage stilling til hvornår. Der har jeg virkelig haft en god sparringspartner. Der er ikke en finger at sætte på noget.

Andre virksomheder skal ikke være bange for at springe ud i det her. Jeg var selv vildt bange for at gå i gang og tænkte: ’Hvad nu, hvis det fejler, eller der ligger en ekstraregning et eller andet sted?”. Der har slet ikke været noget. Jeg håber virkelig, at det kan få andre til at gøre det samme.