Pludselig var de alle sammen væk. Gangene på slagteriet i Sæby, hvor reservetillidsrepræsentant Henning Sørensen havde arbejdet i over 40 år, lå øde hen.
Jeg nåede ikke at sige farvel til alle dem, jeg gerne ville.
Det store telt på parkeringspladsen, som et par timer tidligere havde været fyldt med kollegaer, der snakkede over morgenkaffe og rundstykker, var tomt.
– Den dag hele butikken lukkede, opdagede jeg det faktisk ikke, før de alle sammen var væk. Nogen kom forbi og sagde pænt farvel og gav en krammer, men jeg nåede ikke at sige farvel til alle dem, jeg gerne ville, siger Henning Sørensen.
Lige fra morgenstunden fredag den 23. juni havde Henning og tillidsrepræsentant Jens Erik Hansen nemlig travlt med at hjælpe de mange kollegaer, der henvendte sig på tillidsmandskontoret. Så da klokken blev ti, og Henning skulle have sin morgenkaffe, var alle kollegaerne taget afsted.
Det ramte mig mere mandag morgen, da jeg gik forbi det store telt, og der pludselig ikke var nogen.
Ved tretiden forlod han selv slagteriet og kørte hjem til sin kone Helle.
– Det var lidt tomt, men jeg skulle på arbejde derude igen om mandagen. Så det ramte mig mere mandag morgen, da jeg gik forbi det store telt, og der pludselig ikke var nogen. Det var underligt, siger Henning.
Kapløb mod tiden
To måneder tidligere den 20. april vrimlede det med kollegaer på slagteriets gange. Alle gik mod kantinen, hvor de fik besked om, at Danish Crown havde indstillet slagteriet i Sæby til lukning. 800 medarbejdede ville blive opsagt. De ord kastede Henning Sørensen og Jens Erik Hansen ud i et kapløb mod tiden.
Det har glædet mig, hver gang vi fik kollegaer afsted på uddannelse eller videre til slagteriet i Horsens og andre steder.
Som bestyrere af jobbanken knoklede de for at få så mange kollegaer som muligt godt videre i nyt arbejde eller uddannelse – helst inden slagteriet lukkede.
I samarbejde med Fødevareforbundet NNF, Frederikshavns Kommune og Jobcenter Frederikshavn blev der arrangeret job- og uddannelsesmesser, og alle kollegaer blev tilbudt individuelle samtaler med jobcenteret og uddannelsesforløb.
– Det var et stort puslespil, der skulle gå op, men vi lykkedes da med det meste, siger Henning og fortsætter:
– Det har glædet mig, hver gang vi fik kollegaer afsted på uddannelse eller sendt dem videre til slagteriet i Horsens og andre steder. Det har været en fornøjelse at følge med i til trods for, at situationen var så træls.
En sidste vigtig tillidsopgave
Den sidste gris blev slagtet den 21. juni, og to dage senere var det endegyldigt forbi for Danish Crowns 113 år gamle slagteri i Sæby. Henning skulle bestyre jobbanken frem til slutningen af september, men da han nogle uger i juli holdt skansen alene, sneg stilheden sig ind på ham.
– Der begyndte jeg at tænke over, at der ikke var ret lang tid tilbage, siger Henning.
Fredag den 22. september tømte han sidst skab og forlod slagteriet for sidste gang efter 41 år. Inden da havde han udført en sidste vigtig opgave som reservetillidsrepræsentant og god kollega. For da lukningen blev annonceret i april, fik de at vide, at der ikke ville blive investeret i nye ting til slagteriet. Derfor skyndte Henning sig at låse både køkkenrulle, håndklæde- og toiletpapir ind i nogle skabe i sit omklædningsrum.
– Jens skulle ikke mangle noget, når han skulle sidde i jobbanken frem til februar. Så da jeg havde tømt mit skab den sidste dag, fandt jeg tingene frem til ham, fortæller Henning.
Slagteriarbejderen er blevet ”pakkepige”
Den efterfølgende mandag startede han hos webshoppen Kystfisken, der leverer friskfanget fisk. Det var en tidligere kollega, der tippede ham om jobbet, og Henning er faldet godt til i de nye omgivelser i Strandby.
Nu er jeg blevet ”pakkepige”, og jeg har det fint med at lave noget andet.
Han pakker fisk og skaldyr i flamingokasser og holder styr på sagerne i pakkeriet.
– Jeg er glad for, at jeg er kommet videre. Nu er jeg blevet ”pakkepige”, og jeg har det fint med at lave noget andet, siger Henning, der for nylig blev indstillet til dronningens belønningsmedalje for sine 41 år som slagteriarbejder.
– Det glæder jeg mig til, siger han.
Kontrasten fra at være reservetillidsrepræsentant for hundredvis af kollegaer til at være ene mand i Kystfiskens pakkeri har været en omvæltning for ham.
– Der er blevet lige så stille hos mig, som der blev på slagteriet og i Sæby efter lukningen. Stilheden er noget sjovt noget, men jeg kan godt være i den, siger han.
Hver anden er godt videre
Henning er en af de opsagte slagteriarbejdere i Sæby, der er kommet videre i nyt job. Hans kone Helle er en anden. Efter 32 år på slagteriet startede hun i juni hos Danish Crown i Svenstrup.
Jeg kan se, at nogen af dem, der kom videre i job, allerede er skiftet til et andet. et andet. Det var der ikke nogen af os, der troede, kunne lade sig gøre.
Et halvt år efter lukningen af slagteriet er 452 af de i alt 693 opsagte slagteriarbejdere kommet videre i nyt job eller uddannelse.
– Det er jeg glad for. Jeg kan også se, at nogen af dem, der kom videre i job, allerede er skiftet til et andet. Det var der ikke nogen af os, der troede, kunne lade sig gøre. Vi tænkte jo, at slagteriet var det eneste, der duede, siger Henning og fortsætter:
– Jeg har mange roser til Fødevareforbundet NNF og jobcenteret i det her forløb. De har simpelthen været stærke. Hver gang, vi har haft brug for dem, har de gjort alt for at hjælpe. Hele a-kassesystemet og vores formand Svend Andersen og næstformand Kim Blicher har stået på pinde for os. Det har simpelthen været i en fornøjelse i sådan noget træls noget.