Foto af Rune Evensen
Nyhed

Marie ville ikke være AMR: Nu kan hun ikke få armene ned

Arbejdsmiljørepræsentant Marie Pahuus gør en forskel for kollegernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø i produktionen på Kruså Mejeri.

31-årige Marie Pahuus var i tvivl, da hun for to år siden blev opfordret til at stille op som arbejdsmiljørepræsentant i produktionen på Kruså Mejeri.

- Jeg var lidt nervøs for, om jeg kunne finde ud af det. Måske er det lidt en kvindeting. Jeg har fornemmelsen af, at mænd i højere grad tror på sig selv. Men da både min nærmeste chef, min kommende AMR-makker og min EHS-koordinator pressede på, så tænkte jeg, at jeg godt kunne prøve, siger hun.

Der gik kun kort tid fra Marie blev valgt til, at hendes ydmyge indstilling blev skiftet ud med masser af gåpåmod. Hun har nemlig en uddannelse som fysioterapeut, som hun fandt ud af, at hun kunne bruge i sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant.

- Jeg havde ikke fortalt de andre om min uddannelse. Men den var også en af grundene til, at jeg oprindeligt ikke ville være AMR. Jeg var jo blevet mejerist, fordi jeg ikke ville arbejde som fysioterapeut, siger Marie Pahuus og fortsætter:

- Men jeg kan bruge den til rigtig meget i forhold til arbejdsmiljø, arbejdspladsens indretning og slid på arbejdspladsen.

Holder øje med trivslen

Marie kan mærke, at hun har en ballast. Når hun for eksempel har noget sikkerhedsudstyr, der skal vurderes, er hun sjældent i tvivl.

Jeg forsøger altid at tænke mig om en ekstra gang.
- Marie Pahuus, arbejdsmiljørepræsentant på Kruså Mejeri

Hun tænker i at forebygge ulykker, og hun har et godt  og systematisk samarbejde med sin chef omkring det.

- Jeg forsøger altid at tænke mig om en ekstra gang. Da vi havde fire batch ost, som skulle håndteres manuelt, tænkte jeg over, hvordan vi fik gjort det smartest. Vi fandt en metode, hvor vi lod formene glide på hinanden, så vi ikke skulle løfte dem, siger Marie Pahuus.

Marie kan også mærke, at hun har gavn af fagene pædagogik og psykologi, som hun havde på sit tidligere studie. Hun har en fornemmelse for andre mennesker og lægger mærke til sine kollegers trivsel.  

- Er der en, der pludselig helst vil spise alene, som oftere bliver irriteret eller har taget mange ekstra vagter, så er det med at holde øje og spørge ind, siger hun og fortsætter:

- På vores mejeri kan der godt gå lang tid imellem, at jeg ser dem, der arbejder på andre hold. Derfor er det noget, jeg samarbejder med min chef om. Han ser nemlig os alle sammen tit, siger hun.

Bliver konstant klogere 

Selvom Marie allerede har viden med sig i rygsækken, bliver hun konstant klogere.

- Der er mange ting, jeg kan, men der er også nogle ting, jeg synes har været svært, siger hun og påpeger, at kurser hos Fødevareforbundet NNF har gjort en forskel for hende:

- Forbundet har virkelig gjort meget for at uddanne mig. Fagforeningen kan hjælpe med en masse, og nu har jeg lært om alle mulighederne. Det kan jeg i den grad bruge som arbejdsmiljørepræsentant, siger hun.

Marie er også glad for de stormøder, som Arla arrangerer, ligesom hun deltager på deres årlige konference.

- Jeg møder mange mennesker, og det er fedt at udveksler erfaringer og idéer, siger hun.