Min side
- Det er en rigtig træls dag for de slagteriarbejdere, der nu mister deres arbejde.
Sådan lyder reaktionen fra næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, efter Danish Crown torsdag har meddelt, at koncernen afskediger 350 medarbejdere. Omkring 275 bliver opsagt på slagteriet i Sæby og omkring 75 i Ringsted.
- Vi er i fuld gang med at få vores beredskab op at stå, så vi i samarbejde med Danish Crown bedst muligt og hurtigst muligt kan hjælpe dem, der er opsagt, videre i deres arbejdsliv. Slagteriarbejdere er heldigvis kendt for at være en dygtig og hårdtarbejdende arbejdskraft, så jeg håber, at arbejdsgivere vil stå i kø for at få fingre i den eftertragtede arbejdskraft, siger Jim Jensen.
Vi er i fuld gang med at få vores beredskab op at stå, så vi i samarbejde med Danish Crown bedst muligt og hurtigst muligt kan hjælpe dem videre i deres arbejdsliv.
Han kan dog ikke skjule sin ærgrelse over Danish Crowns udmelding:
- Det er klart, at koncernen må skære til, når råvarerne mangler. Men jeg har svært ved at forstå, hvordan den her situation er opstået. I de sidste mange år har skiftende regeringer lyttet til landbrugets krav og ønsker, og de har indrettet landbrugspakker og ordninger på en måde, der tager hensyn til erhvervet. Man skulle tro, at erhvervet så kvitterer ved at sikre gode, danske arbejdspladser, men det er øjensynligt ikke tilfældet.
Samfundskontrakten halter
Den danske fødevareproduktion er en stærk spiller på det internationale marked. Landbruget bidrager til statskassen med eksportindtægter, og erhvervet holder tusindvis af danskere beskæftigede.
Landbrugets pris for at få lov til at belaste vores fælles natur og klima er at sikre gode, stabile arbejdspladser.
Men år for år falder beskæftigelsen, fordi landbrugsproduktionen bliver omlagt:
- Vi har set det ske med smågrise. Mens produktionen af slagtegrise skaber arbejdspladser for landbrugsmedarbejdere og slagteriarbejdere, så er der brug for langt færre hænder til produktionen af smågrise. Derfor er antallet af slagteriarbejdere i Danmark faldet i takt med at produktionen af smågrise er steget, forklarer Jim Jensen.
Nedgangen af arbejdspladser sker samtidig med, at der er et stærkt fokus på de negative konsekvenser ved at drive intensivt landbrug:
- Historier om massivt iltsvind i de danske farvande fylder godt op i de danske medier sammen med historier om, hvordan dyrevelfærden har trange kår i moderne landbrugsdrift. Vi har allerede set partier, som fx Enhedslisten, foreslå en halvering af den animalske produktion. Og statsminister Mette Frederiksen har mere end antydet, at Danmark er gået for vidt i ønsket om at være et landbrugsland, siger Jim Jensen og fortsætter:
- Jeg tror desværre, at landbruget løber tør for politisk goodwill, hvis det fortsætter med at se stort på den ”samfundskontrakt”, der er mellem landbruget og det danske samfund. Landbrugets pris for at få lov til at belaste vores fælles natur og klima er at sikre gode, stabile arbejdspladser.
Mens landmanden får politisk og økonomisk støtte til at holde sit arbejdsliv kørende, så må slagteriarbejderen pakke sin kniv ned og håbe på, at han kan fortsætte sit arbejdsliv et andet sted.
Hvem skal vi forhandle med?
Jim Jensen har fuld forståelse for, at den enkelte landmand må træffe de beslutninger, der skal til for at holde sin bedrift kørende. Men problemet er, at den enkelte landmands økonomi har direkte afsmittende virkning på de danske slagteriarbejdere:
- I dag betaler 344 slagteriarbejdere den højeste pris for de beslutninger, som de danske landmænd træffer. Mens landmanden får politisk og økonomisk støtte til at holde sit arbejdsliv - sin bedrift - kørende, så må slagteriarbejderen pakke sin kniv ned og håbe på, at han kan fortsætte sit arbejdsliv et andet sted, konstaterer Jim Jensen.
Det er desværre tydeligt, at dansk landbrug ikke har det som en målsætning at bevare arbejdspladser.
Udfordringen er ifølge Jim Jensen, at landbruget på en og samme gang er en række selvstændige erhvervsdrivende og én stor indflydelsesrig interesseorganisation:
- Når regeringen laver en landbrugspakke, sker det i et tæt forhandlingssamarbejde med interesseorganisationer som Fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer. Her repræsenterer Landbrug & Fødevarer de danske landmænd. Men organisationen kan øjensynligt ikke forpligte landbruget til at leve op til sin del aftalen; nemlig at sikre danske arbejdspladser. Så spørgsmålet er: Hvem skal politikerne og samfundet lave aftaler med, hvis vi vil bevare gode, danske arbejdspladser?
"Kære landbrug: Bevar vores arbejdspladser"
Jim Jensen frygter, at dagens fyringsrunde ikke bliver den sidste:
- Det er desværre tydeligt, at dansk landbrug ikke har det som en målsætning at bevare arbejdspladser. Men kære landbrug: Hver gang I lukker en arbejdsplads ned, mister I politisk goodwill. Og selvom I måske kan klare jer uden de 350 slagteriarbejdere, der i dag er blevet fyret, så kan I ikke klare jer uden politisk goodwill.
Jim Jensen opfordrer derfor dansk landbrug til at tage en aktiv, kollektiv beslutning om at bevare den del af fødevareproduktionen, der bidrager med arbejdspladser:
- Ellers ser fremtiden sort ud – både for fødevarearbejderne og for landbruget.
