Kontakt
41 år. Så lang tid har Anette Bro Jørgensen passet sit arbejde på fuld tid som produktionsmedarbejder hos kagefabrikken Bisca i Stege. Hun har både arbejdet på dag- og natholdet, og hun synes, der har været god variation i arbejdsopgaverne.
Men da Anette i sin tid startede på Bisca, var der ikke så meget fokus på arbejdsmiljø og hjælpemidler, som der er i dag. Nu har fabrikken fx en kran til at løfte store folieruller, men dengang foregik det med håndkraft.
– Det er godt for mig, at jeg fik mulighed for at stoppe mit arbejdsliv tidligere og få en ny hverdag derhjemme.
– Det var virkelig tungt og hårdt for skuldrene. Og selv med hjælpemidlerne er det stadig et fysisk krævende job, siger Anette Bro Jørgensen.
Tidlig pension hjalp på helbredet
De mange år med fysisk hårdt arbejde har sat sine spor.
– Jeg kan mærke at min krop generelt er slidt. Der er nogle dage, hvor jeg ikke kan løfte min venstre arm. Og jeg har fået et nyt knæ, fortæller hun, som derfor er lettet over, at hun i dag er gået på tidlig pension:
– Det er godt for mig, at jeg fik mulighed for at stoppe mit arbejdsliv tidligere og få en ny hverdag derhjemme. Jeg kan mærke, at mit helbred er bedre, fordi jeg ikke overanstrenger min krop.
Hvis ikke Anette havde fået mulighed for at gå på tidlig pension, havde hun været nødt til at fortsætte på fabrikken, til hun blev 67 år. Dét kan hun næsten ikke forestille sig.
– Så var jeg blevet rigtig slidt. Jeg havde helt sikkert skulle have et nyt knæ i mit andet ben også. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor galt det ville gå med mit helbred, siger hun.
“Det er ikke noget, man gør for sjov”
Anette synes indimellem, at hun og andre danskere på tidlig pension ikke bliver omtalt så pænt i medierne. Og det, mener hun, er uretfærdigt, for der er en grund til, at folk vælger at gå på tidlig pension.
Tidlig pension er ikke en guldgrube, så hvis ens helbred kan holde til, at man fortsætter med at arbejde, tror jeg, at man gør det.
– Det er jo ikke noget, man gør for sjov. Tidlig pension er ikke en guldgrube, så hvis ens helbred kan holde til, at man fortsætter med at arbejde, tror jeg, at man gør det. Det havde jeg gjort, hvis jeg kunne. Men nogle af os har brug for at gå fra, hvis vi skal have noget livskvalitet i vores pensionstilværelse, siger hun.
Anette kan komme i tanke om mange faggrupper, der ligesom hende selv, har gavn af den tidlige pension. Og hun synes i dén grad, at det er rimeligt, at de kan få den.
– Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 17 år. Jeg har betalt min skat, og jeg har knoklet. Jeg synes faktisk godt, at man kan vise os det hensyn. Mange af os har jo ikke fået uddannelsesstøtte. Vi gik bare i gang lige efter skoletiden, siger hun.
STYRK TIDLIG PENSION
Fødevareforbundet NNF peger på tre områder, hvor tidlig pension skal styrkes:
1. Alderen for tidlig pension skal fastlåses
Alderen for, hvornår man kan gå på tidlig pension, skal ikke stige, selv om folkepensionsalderen stiger. I dag kan lønmodtagere, der startede på arbejdsmarkedet som 17-årige, gå på tidlig pension, når de fylder 64 år. Men hvis ordningen ikke styrkes, vil den aldersgrænse stige i takt med, at alderen for folkepension stiger.
2. Grænsen for modregning i tidlig pension skal justeres
Grænsen for modregning skal justeres årligt, så den følger udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue hos en ufaglært lønmodtager. Det sikrer, at de lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv ikke mister retten til tidlig pension på grund af deres arbejdsmarkedspension.
3. Indsatsen mod nedslidning skal styrkes
For at mindske risikoen for nedslidning skal der satses massivt på forebyggelse ved hjælp af sunde arbejdspladser. Samtidig skal det være nemmere og mere attraktivt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse – også selvom det først sker midt i arbejdslivet.
