Landbruget skal ind i kampen for klimaet og for arbejdspladserne

En klimaskat på landbruget koster arbejdspladser både i landbruget og følgeindustrien, lyder det i disse dage fra dansk landbrug. I så fald burde vi i Fødevareforbundet NNF om nogen være bekymrede, for det er vores medlemmer, der går ude på slagterierne og mejerierne og forarbejder landbrugets produktion. Alligevel bakker vi op om en klimaskat.

For sandheden er den, at langt de fleste af de mange tusinde arbejdspladser, som vi har mistet de seneste 15 år, ikke skyldes indblanding fra regeringen, men fordi dansk landbrug – af egen drift – har besluttet at udflytte vores arbejdspladser.

Dansk landbrug skaber liv og vækst uden for de store byer, men ude på gårdene er der stort set ingen danske arbejdspladser tilbage. Her har teknologien og uorganiserede udlændinge taget over. Det ser bedre ud i fødevareindustrien, hvor slagterierne og mejerierne stadig har mange ansatte. Men siden 2008 er hvert fjerde job på svineslagterierne forsvundet.

Nogle arbejdspladser er forsvundet i takt med teknologiske fremskridt, hvor robotter og maskiner har erstattet mennesker, men de fleste job er tabt, fordi slagterierne har flyttet forædlingen og forarbejdningen til udlandet.

Vi bakker op om en klimaskat på landbruget, men kræver, at hensynet til arbejdspladser tænkes ind, når pengene fra klimaskatten skal fordeles. Kun den del af landbruget, som både leverer på klima- og arbejdspladser, skal kunne få del i pengene.

For der kunne sagtens komme flere arbejdspladser ud af den danske fødevareproduktion, uden at vi belaster klimaet mere. Forædlingen af vores fødevarer er nøglen til at få hensynet til klimaet og arbejdspladser til at gå op i en højere enhed. Hvis vi lavede en dansk vesterhavsskinke i stedet for at sende vores råvarer til Parma i Italien, kunne vi få mange flere arbejdspladser ud af hver gris.

Oven i det kunne vi fint reducere produktionen af levende smågrise til eksport med 10 millioner om året, uden at det koster arbejdspladser – specielt hvis bare en million af dem får lov at blive til danske slagtesvin. En gammel tommelfingerregel siger nemlig, at en million danske slagtesvin skaber 1.000 flere arbejdspladser og sikrer 2 mia. kr. til Danmark.

I Fødevareforbundet NNF mener vi, at en klimaskat er en nødvendighed for at nå målet om at reducere udledningen med 70 pct., men det er også en mulighed for at komme videre. Vi kan konstatere at både Venstre og Socialdemokratiet har tilsluttet sig vores ønske om, at indtægterne fra afgiften skal blive i fødevarebranchen.

Så langt, så godt. Men hvis vi skal helt i mål og rent faktisk skabe nye arbejdspladser, så kræver det, at de nye penge målrettes den del af landbruget, som både leverer på klima og på arbejdspladser.

Efter mange års nedgang er det derfor mit håb, at landbrugets arbejde med den grønne omstilling kan vende udviklingen og bidrage med flere gode fødevarearbejdspladser. Dansk landbrug kan nemlig ikke holde til produktion, som belaster klimaet, men ikke skaber arbejdspladser.