Kontakt
55-årige Claus Roskvist er bager og har lavet de samme bevægelser på jobbet, siden han var 17 år. Nu gør hans hænder og skuldre ondt.
- Når jeg slår brød op, er det håndroden, jeg bruger til at slå med hele tiden. Det giver meget god mening, at mange bagere lider af karpaltunnelsyndrom. Vi laver også mange vrid og løft, siger han.
Claus holder sin krop ved lige ved at spille fodbold flere gange om ugen, og han kan fortsat sagtens arbejde. Men han er bevidst om, at hans helbredstilstand kan ændre sig over de næste elleve år. Det er nemlig dér, tre år før han bliver folkepensionist, at han har ret til at gå på tidlig pension.
- Jeg må indrømme, at jeg er bekymret. Min bror er maler, og han er syv år ældre end mig. Han fortæller mig, at han har en følelse af at blive mere og mere træt hver dag. Så det går fint nu, men hvad med om elleve år? siger han.
Bekymret for nedslidning
Claus er ikke alene med bekymringen for at blive nedslidt. Knap syv ud af ti medlemmer af Fødevareforbundet NNF er bekymrede for at blive fysisk nedslidte af deres arbejde, inden de når pensionsalderen. Det viser en undersøgelse fra juni 2022.
Jeg kan først gå på folkepension, når jeg har været 52 år på arbejdsmarkedet. Det er jo vildt og lyder urealistisk.
- Det er ikke rart at bekymre sig om. Jeg skubber det for det meste væk, for jeg har det stadig fint. Men jeg kan først gå på folkepension, når jeg har været 52 år på arbejdsmarkedet. Det er jo vildt og lyder urealistisk, siger han og fortsætter:
- Hvis tidlig pension stadig findes til den tid, kan jeg gå fra efter 49 år som bager. Det er dælme også længe at have et fysisk krævende job, siger han.
Netop på grund af mennesker som Claus mener forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, at alderen for tidlig pension skal fastlåses. Det vil betyde, at folk som Claus, der er startet som 17-årige, vil kunne gå fra, når de er 64 år - også selvom folkepensionsalderen stiger.
Han, og alle andre i hans situation, skal ikke tvinges til at være på arbejdsmarkedet i omkring 50 år. Det er ikke rimeligt, og de kan ikke holde til det
- Det bliver hurtigt lidt tal-tungt at diskutere pensionsalder, tidlig pension og velfærdsforlig. Men et menneske som Claus er jo et konkret billede fra den virkelige verden. Han, og alle andre i hans situation, skal ikke tvinges til at være på arbejdsmarkedet i omkring 50 år. Det er ikke rimeligt, og de kan ikke holde til det, siger han.
For Claus er ordningen tidlig pension en god tryghed at have. Han håber dog ikke, at den bliver nødvendig at bruge.
- Jeg tror, at langt de fleste helst vil arbejde, til de når folkepensionsalderen. Det er jo meget bedre økonomisk. Men for os der virkelig har knoklet, er det en tryghed. Jeg vil altid vælge det frem for at blive slidt helt i stykker eller ende på sygedagpenge, siger han.
STYRK TIDLIG PENSION
Fødevareforbundet NNF peger på tre områder, hvor tidlig pension skal styrkes:
1. Alderen for tidlig pension skal fastlåses
Alderen for, hvornår man kan gå på tidlig pension, skal ikke stige, selv om folkepensionsalderen stiger. I dag kan lønmodtagere, der startede på arbejdsmarkedet som 17-årige, gå på tidlig pension, når de fylder 64 år. Men hvis ordningen ikke styrkes, vil den aldersgrænse stige i takt med, at alderen for folkepension stiger.
2. Grænsen for modregning i tidlig pension skal justeres
Grænsen for modregning skal justeres årligt, så den følger udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue hos en ufaglært lønmodtager. Det sikrer, at de lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv ikke mister retten til tidlig pension på grund af deres arbejdsmarkedspension.
3. Indsatsen mod nedslidning skal styrkes
For at mindske risikoen for nedslidning skal der satses massivt på forebyggelse ved hjælp af sunde arbejdspladser. Samtidig skal det være nemmere og mere attraktivt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse – også selvom det først sker midt i arbejdslivet.
